WordPress site

Crosstrainer test – de bedste crosstrainere

0

Har du længe overvejet at investere i en crosstrainer? Crosstrainere har altid haft en fast plads i fitnesscentre landet over, men i disse tider bliver det mere og mere populært at have en crosstrainer stående inden for hjemmets rammer. Crosstraineren er nemlig et fantastisk træningsudstyr i forhold til eksempelvis et løbebånd eller en motionscykel. Crosstraineren aktiverer hele kroppen og giver derfor en rigtig god træning af hele kroppen, så alle dine muskelgrupper bliver brugt. Bevægelsen, som du udfører på crosstraineren, minder desuden om langrendsløb, bortset fra at du kører benene i en elliptisk bevægelse, hvilket også er grunden til, at crosstraineren kaldes for en ellipsetræner. Hermed er det også en hel del sjovere at motionere på en crosstrainer end et løbebånd, da bevægemønstrene er behagelige og anderledes end en simpel løbetur. Endnu en dejlig fordel ved træning på crosstraineren er, at der ikke er så stort et skadespotentiale som ved andre former for træningsudstyr. Idet dine fødder konstant er i kontakt med pedalerne, opstår der ikke et stød i dine led, hvilket gør, at træningen er meget mere skånsom end en tur på løbebåndet. I det følgende kommer en test af 16 forskellige crosstrainere i forskellige prisklasser, så du har et bredt udvalg at vælge imellem, når valget skal tages. Til sidst i artiklen får du desuden en række gode råd til, hvilke ting du skal være opmærksom på, inden du går ud og investerer i din nye crosstrainer.

Toorx ERX100 Crosstrainer

https://nettofitness.dk/product/toorx-erx100-crosstrainer-727/

Toorx ERX Crosstrainer er til dig, der ønsker en god og stabil crosstrainer, men i en billig prisklasse. Crosstraineren, der laves af den italienske virksomhed Toorx, har et flot design, en god kvalitet, et svinghjul på 14 kg samt en maksimal brugervægt på 150 kg. Med denne crosstrainer får du hele 16 forskellige træningsniveauer med en tilpasset skridtlængde, så den kan passe til netop dine behov. Derudover er crosstraineren udstyret med en computer LCD-skærm, hvor du får 7 faste funktioner, 12 pre-set programmer samt en manuel styring. Det er ligeledes muligt at tage en Body Fat-test, så du kan få styr på dine træningsmål og udnytte maskinen bedst muligt. Du kan desuden måle din puls under træningen ved at anvende crosstrainerens håndpulssensor eller den indbyggede trådløse pulsmodtager. Har du lyst til at se en film under træningen, har du desuden mulighed for at sætte din tablet eller smartphone i crosstrainerens integrerede tablet/smartphone holder. Ønsker du at kunne flytte crosstraineren let fra et rum til et andet, har denne crosstrainer transportruller foran, så du nemt kan gøre dette.

Pris: 4.499 kr.

Peak Fitness VG60i Crosstrainer

https://fitnesstorvet.dk/crosstrainer-1/peak-fitness-vg60i-crosstrainer-p1

Peak Fitness VG60i crosstrainer byder på ren komfort under træningen takket være dens blot 15 cm skridtbredde, som sikrer en naturlig skridtbevægelse, der skåner knæ, korsbånd og hofte. Crosstraineren har en kraftig kvalitet og et stilrent design, så du sagtens kan have den stående inde på kontoret. Maskinens store computer giver dig desuden et væld af programmuligheder: 12 faste programmer, pulsstyret program, muligheden for at designe dit eget program, pulsmåling via håndpuls og en viser, så du kan have styr på tid, hastighed, distance, watt og puls samt forbrænding. Den indbyggede Bluetooth sikrer desuden, at du kan træne med din iPad og hermed finde spændende ruter overalt i verden, så træningsturen bliver så sjov som mulig. Crosstrainerens fodplader er derudover lette at justere, og de gode holdemuligheder gør træningen komfortabel for både den lave og den høje person. Transporthjulet foran gør ligeledes, at du nemt kan flytte maskinen ind i stuen foran tv’et, og holderen til drikkedunken sikrer, at du får den nødvendige mængde af væske under træningen.

Pris: 5.499 kr.

 

Toorx ERX700 Crosstrainer
https://nettofitness.dk/product/toorx-erx700-crosstrainer-798/

Har du lyst til at bruge en større portion penge på din nye crosstrainer, kan du kigge nærmere på denne model, som også er fra det italienske mærke Toorx. Crosstraineren er endnu mere robust end den ovennævnte takket være dens kraftige Front-Wheeler 18 kg svinghjul. Crosstraineren har en maksimal brugervægt på 150 kg, 16 modstandsniveauer og motorstyret belastningsregulering. Derudover får du et LCD Display, 7 faste funktioner, 6 træningsprogrammer, 4 pulstræningsprogrammer og en Body Fat test. Crosstrainerens indbyggede Bluetooth-modtager giver desuden adgang til iConsole+App, hvor du finder en lang række af sjove ruter, en fitnessplan og en træningsoversigt. Hermed er der rig mulighed for at anvende crosstraineren til at nå dine træningsmål, inden sommeren ankommer. Ligesom ved den førnævnte Toorx crosstrainer får du mulighed for at måle din puls under træningen via crosstrainerens håndpulssensor eller den indbyggede trådløse pulsmodtager. Ønsker du at have let adgang til din smartphone eller tablet samt få en kold mundfuld vand i ny og næ, har crosstraineren en integreret tablet/smartphone holder og en flaskeholder.

Pris: 9.999 kr.

Toorx ERX 300 Crosstrainer
https://nettofitness.dk/product/toorx-erx-300-crosstrainer-728/

Den sidste crosstrainer fra det italienske mærke i denne test lyder på crosstraineren Toorx ERX 300. Prisen på denne crosstrainer ligger mellem de to førnævnte Toorx-maskiner, så du har mulighed for at finde en mellemvej, hvis de andre ikke frister. Toorx ERX 300 crosstraineren har en 16 kg svinghjulsmasse, en maksimal brugervægt på 150 kg og en motorstyret magnetbelastning med 32 niveauer. Crosstraineren har et godt og solidt design grundet dens kraftige og stabile stålramme. Derudover har maskinen et LCD Display, 7 faste funktioner, 6 træningsprogrammer, 4 pulstræningsprogrammer og en Body Fat test, så der er rig mulighed for at finde en træningsrutine, der vil passe til dine behov og mål. Crosstraineren har ligeledes indbygget Bluetooth, en integreret holder til tablet eller smartphone og justerbare fodplader for optimal komfort under træningen. Ligesom ved de andre to Toorx crosstrainere kan du måle din puls under træningen ved hjælp af maskinens håndpulssensor eller den indbyggede trådløse pulsmodtager. Crosstraineren er ligeledes nem at flytte takket være transportrullen fortil.

Pris: 6.499 kr.

Peak Fitness IE500 Crosstrainer
https://fitnesstorvet.dk/crosstrainer-1/peak-fitness-ie500-crosstrainer-p314

Denne crosstrainer har et flot og stilrent design samt en kraftig og solid kvalitet. Crosstraineren har en maksimal brugervægt på 150 kg og en lang skridtlængde på 51 cm, hvilket sikrer et langt og fladt skridt, så du opnår optimal komfort for led, hofter og knæ. Crosstraineren byder ligeledes på en permanent-magnetisk modstand og et højt gearet svinghjul på 10 kg, hvilket giver et godt og glidende tråd. Maskinens computer har desuden 16 modstandsniveauer og 16 programmer, så der er rig mulighed for at finde det perfekte træningsprogram. Derudover viser computeren tid, distance, hastighed, puls og watt samt kalorier, og den indbyggede Bluetooth gør, at du kan bruge iConsole+app på smartphonen eller iPaden. Appen giver dig muligheden for at opleve diverse spændende ruter over hele verden, så du ikke behøver at stirre på den kedelige kontorvæg under træningen. Crosstraineren regulerer ligeledes modstanden, når du kører op ad bakke takket være en gratis app, som du kan installere. Den indbyggede håndpulsmåler samt de indbyggede pulsmodtagere til Polar pulsmålere gør endvidere, at du kan have styr på pulsen under træningen.

Pris: 6.999 kr.

Bowflex Max Trainer M5 Crosstrainer

https://www.abilicaonline.dk/salg/crosstrainer/bowflex-max-trainer-m5/

Har du lyst til en skøn feature, som vil øge din træningsmotivation endnu en gang, kan du overveje denne crosstrainer, som er en blanding af en crosstrainer og en stepmaskine. Hermed kan du pludselig træne 80 % flere muskler i overkroppen end på en almindelig crosstrainer, så den fulde body workout med garanti bliver opnået. Denne crosstrainer har en maksimal brugervægt på 136 kg og er indehaver af et imponerende interval program, som sikrer, at du på blot 14 minutter kan få udbyttet fra en lang cardiotræning. Computeren kan ligeledes byde på 8 længere programmer samt 16 forskellige slags modstandsniveauer, hvis du vil køre en manuel træning. Crosstraineren er endvidere designet til, at brugeren forbrænder så mange kalorier som muligt, men samtidig bevarer en stor komfort, så du ikke overanstrenger dine led. Computerens display viser dig desuden, hvor mange kalorier du forbrænder i minuttet under træningen. Computeren sætter ligeledes en række aktivitetsmål for dig under træningen, så din motivation bliver øget, og så du hermed kan se frem til den trænede krop, når sommersolen melder sin ankomst. Holderen til din tablet gør endvidere, at du nemt kan følge med i dine yndlingsprogrammer under træningen, og maskinens transporthjul sikrer, at du nemt kan flytte rundt på crosstraineren.

Pris: 14.995 kr.

Abilica Premium FC Crosstrainer

https://www.abilicaonline.dk/salg/crosstrainer/abilica-premium-fc/

Ønsker du ikke at bruge en formue på din nye crosstrainer, men vil du stadig have en yderst funktionel crosstrainer med et flot design, kan du kigge nærmere på denne crosstrainer fra mærket Abilica. Denne crosstrainer, der faktisk er specialudviklet til virksomheder, er til dig, der for alvor vil opnå gode mål med træningen, men samtidig har høje krav til træningskomforten. Crosstraineren har et svinghjul på 9 kg, en maksimal brugervægt på imponerende 200 kg samt en skridtlængde på hele 51 cm. Den lange skridtlængde med det ellipseformede tråd og en kraftig modstand vil desuden give dig store udfordringer, selv hvis du i forvejen er en trænet bruger. Crosstraineren kan ligeledes byde på elektromagnetisk modstand (EMS) og en forstærket konstruktion, så der er rig mulighed for at træne op til flere timer på en enkelt dag. Crosstraineren har endvidere justerbare skinner, hvilket gør, at du kan stille dens pedaler i 5 forskellige niveauer og med gradvis øget modstand. Hermed kan du ramme dine muskler forskelligt og på allerhøjeste vis få noget ud af træningen. Crosstrainerens hjul har desuden nogle kraftige transporthjul i PVC, hvilket sikrer, at du let kan flytte maskinen fra kontoret og ind i gæsteværelset, når pladsen er trang.

Pris: 11.495 kr.

Peak Fitness C5.0 i Crosstrainer

https://fitnesstorvet.dk/crosstrainer-1/peak-fitness-c50-i-crosstrainer-p382#rel-id-610556677610858

Ønsker du en crosstrainer med justerbar skridtlængde, skal du holde øje med denne crosstrainer fra Peak Fitness. Denne crosstrainer har nemlig en justerbar skridtlængde fra 46 cm til 66 cm, så crosstraineren kan passe til netop dine behov. Måske får du endda lyst til at dele den med andre fra husstanden eller et par venner, der er blevet fristet af din nye crosstrainer. Den justerbare skridtlængde gør ligeledes, at du kan få en varieret og spændende træning på blot én maskine. Crosstraineren har en maksimal brugervægt på 120 kg og vejer selv 110 kg, hvilket sikrer en god og stabil fornemmelse under træningen. Maskinen byder endvidere på 16 forskellige programmer, der er justerbare i hårdhed og tid, visning af parametre såsom tid, distance, kalorier og iConsole +, som gør, at du kan finde din drømmerute i et eksotisk land langt væk fra kolde Danmark. Crosstraineren har ligeledes en længde på blot 159 cm. Hermed kan du let have den stående i hjørnet af det lille kontor eller gæsteværelse.

Pris: 10.999 kr.

Peak Fitness Air IE6800 Crosstrainer

https://www.fitnessgruppen.dk/peak-fitness-air-ie6800-crosstrainer/

Med Peak Fitness Air IE6800 crosstraineren får du mulighed for at afprøve den såkaldte Air-teknologi, som sikrer en superbehagelig tråd. Sammen med den magnetstyrede bremse får du en glidende bevægelse under hele træningen. Crosstrainerens kraftige ramme og solide design sikrer ligeledes, at du kan udføre en hård omgang træning inden for hjemmets rammer. Maskinens lange, ellipseformede tråd gør endvidere, at du får optimal komfort og skåner dine knæ og led under træningen. Derudover er modstanden luft- og magnetstyret og med hele 16 belastningsniveauer. Computeren byder på en stor LED-belyst skærm, 12 faste programmer, 4 brugerprogrammer samt visning af tid, distance, hastighed, watt og puls samt kalorieforbrænding. Håndpulsmåleren i styret foran computeren gør ligeledes, at du kan måle pulsen under træningen, og der er mulighed for en tilkobling af Polar pulsbælte, hvis du for alvor vil i gang med pulsmålingen.

Pris: 11.999 kr.

Peak Fitness ST990 Crosstrainer

https://www.fitnessgruppen.dk/peak-fitness-st990-i-crosstrainer/

Endnu en robust og særdeles stabil crosstrainer er Peak Fitness ST990 crosstraineren. Denne crosstrainer, der har et eksklusivt design og en supergod kvalitet, har en 17 kg svingmasse, kan tåle op til 150 kg i brugervægt og har en skridtlængde på 39 cm. Takket være det stabile design får du et let og glidende tråd, som muligvis er med til at få dig op på maskinen en ekstra gang om ugen. Den nemme justering af maskinens fodplader og dens gode holdemuligheder sikrer desuden optimal komfort for både høje og lave personer. Derudover kan du justere skridtvinklen, som er en funktion, du ikke får ved mange andre crosstrainere. Featuren gør, at du får en endnu bedre træningsoplevelse. Crosstrainerens computer byder endvidere på hele 12 forudindstillede programmer, et pulsstyret program, en indbygget pulsmodtager, muligheden for at designe dit eget program, 4 brugerhukommelser samt en række andre funktioner. Som et plus tillader computeren endvidere Bluetooth, som gør, at du kan tilkoble din Ipad eller tablet til maskinen. Hermed kan du bruge den smarte app iConsole til at gennemføre din træning på spændende ruter rundt om i verden.

Pris: 6.999 kr.

Kettler Rivo P Crosstrainer

https://fitnesstorvet.dk/crosstrainer-1/kettler-rivo-p-crosstrainer-p115#rel-id-610556677610858

Denne robuste crosstrainer fra det tyske mærke Kettler er en robust maskine med en tung svingmasse på 14 kg. På denne måde får du et godt tråd, og crosstrainerens maksimale brugervægt på 130 kg sikrer ligeledes en god og solid fornemmelse under træningen. Crosstrainerens computer har en LCD-skærm med baggrundslys, 8 programmer, et pulsstyret træningsprogram, en permanent visning af 7 funktioner samt pulsmåling via håndpulsmålingen og den indbyggede pulsmodtager. Hermed er der masser af funktioner, der kan udfordre dig under træningen, så du kan nå dine mål og øge træningsglæden. Derudover byder crosstraineren på en motorstyret magnetbremse og en skridtlængde på 38 cm. Crosstraineren har ligeledes et flot, sort design, så du ikke skal være bekymret om at have den stående på gæsteværelset eller i stuen i ny og næ.

Pris: 4.595 kr.

Kettler CTR5 Crosstrainer

https://www.fitnessgruppen.dk/kettler-ctr5-crosstrainer/

Den næste maskine i testen af crosstrainere byder på endnu en af slagsen fra mærket Kettler. Kettler CTR 5 er en smule dyrere end den førnævnte crosstrainer, men den er til gengæld også den nyeste model i CTR-serien – en model som har den krævende bruger i fokus. Crosstraineren har et opdateret og moderne design, en kraftig rammekonstruktion og svingmasse på 22 kg og kan holde til en brugervægt på 150 kg. Crosstrainerens computer giver dig ligeledes muligheden for enten at træne med en fast modstand, som kører fra 1 til 20, eller en WATT modstand som kører fra 25 til 400 WATT. Computeren kan derudover byde på 10 forprogrammerede programmer, visning af puls, pedal-omdrejninger pr. minut, hastighed, tid og distance samt en indbygget pulsmodtager. Dog skal det bemærkes, at computeren ikke har baggrundsbelysning i displayet, hvilket gør, at den virker lidt mørk i skærmen. Dette problem kan dog altid fikses, hvis du tænder for en god lampe i træningsrummet, hvis mørket er faldet på udenfor. Ønsker du at se din yndlingsserie eller film på Netflix, har du ligeledes muligheden for at sætte din tablet hen over computeren. De justerbare fodpedaler sikrer desuden optimal støtte og transportrullerne foran gør, at du let kan flytte crosstraineren hen i et andet rum.

Pris: 5.849 kr.

Kettler Unix P Crosstrainer

https://fitnesstorvet.dk/crosstrainer-1/kettler-unix-p-crosstrainer-p56

Kettler Unix P crosstraineren byder på en crosstrainer med et godt flydende tråd, der hurtigt vil øge din træningsglæde og motivation. Denne crosstrainer tåler op til 150 kg i brugervægt, har en 20 kg tung svingmasse, en skridtlængde på 39 cm samt et flot hvidt og stilrent design og en imponerende funktionalitet. Crosstrainerens computer byder endvidere på en række interessante features: en bagbelyst LCD-skærm, permanent visning af 8 funktioner, 8 træningsprogrammer og mulighed for at måle din puls under træningen grundet håndpulsen. Den bagbelyste LCD-skærm er ligeledes med til at sikre effektiviteten af din træning, når mørket falder på udenfor, og når du dermed trænger til en ekstra belysning på kontoret eller gæsteværelset. Hermed er dette et godt bud på en crosstrainer, hvor design og kvalitet med garanti går op i en højere enhed. Prisen er ligeledes ganske fornuftig, hvis du tager de forskellige features og designet i betragtning.

Pris: 6.993 kr.

Kettler Unix PX Crosstrainer

https://apuls.dk/traeningsmaskiner/crosstrainer/kettler-unix-px-crosstrainer

Kettler Unix PX crosstraineren har et EXT system, som skaber en god og glidende bevægelse, og som kan sammenlignes med en skøn tur på langrendsski. Dette system gør ligeledes, at den skiller sig ud fra andre crosstrainere og giver en anderledes og underholdende træning, som også udfordrer dig, der har masser af erfaring med crosstrainere henne i fitnesscentret. Derudover byder crosstraineren på et anderledes, lyst design takket være den hvide, flotte farve. Crosstraineren har en maksimal brugervægt på 150 kg, en svingmasse på 20 kg samt en skridtlængde på 48 cm. Maskinens computer byder på en bagbelyst LCD-skærm, 8 træningsprogrammer, en grafisk visning af belastningsprofil og HeartRateLight, en permanent visning af 8 funktioner samt mulighed for at måle pulsen under træningen. Crosstrainerens indbydende funktionalitet og konstruktion gør ligeledes, at du får meget for dine penge ved køb af maskinen.

Pris: 9.994 kr.

Reebok Crosstrainer GX50

https://apuls.dk/traeningsmaskiner/crosstrainer/reebok-crosstrainer-gx50

Denne crosstrainer fra det amerikanske mærke Reebok har et smart og enkelt design samt en god, solid struktur. Crosstraineren kan holde til en brugervægt på op til 120 kg, har en skridtlængde på 38,1 cm og et svinghjul på 9 kg. Derudover byder maskinen på 32 modstandsniveauer, 23 individuelle konsolprogrammer, diverse brugerprofiler og en pulsstyring. Alle funktioner kan let og effektivt styres gennem crosstrainerens store LCD-skærm. LCD-skærmen giver dig ligeledes forskellige former for tilbagemelding under træningen: hastighed, distance, tid, puls og kalorier. Med crosstraineren får du mulighed for at øge forskellen på din intensitet angående træningen af øvre og nedre krop, hvilket sikrer en krævende, men sjov omgang træning. Gennem større og hurtigere bevægelser i håndtagene eller fodpladerne, som ligeledes er justerbare, kan du desuden øge din aktivitet i over- eller underkroppen. Maskinens håndpulssensorer giver dig ligeledes muligheden for at tjekke pulsen under træningen. Som prikken over i’et får du en funktion med USB-opladning, så du kan oplade dine devices og dermed have masser af strøm til gode træningsnumre.

Pris: 9.199 kr.

Circle Fitness E7 Crosstrainer

Testens sidste bud på en god og funktionel crosstrainer lyder på Circle E7 crosstraineren, der ligeledes er testens dyreste crosstrainer. Så hvis du har lyst til at bruge en stor portion penge på din nye crosstrainer, er det tid til at spidse ører. Denne crosstrainer har en kraftig rammekonstruktion og en forhjulstrukket ellipse, der sammen med skridtlængden på 51 cm sikrer en god og naturlig bevægelse. Den stabile konstruktion tillader desuden en maksimal brugervægt på hele 182 kg. Crosstraineren anbefales faktisk til fitnesscentre, så hvis du for alvor vil byde kvalitetstræningsudstyr velkommen i hjemmet, kan du overveje at satse på denne maskine. Maskinen byder derudover på et svinghjul på 10 kg, håndpuls, en holder til drikkedunke samt en læsehylde. Computeren, der er ganske let at bruge, byder på mulighed for ”Quick Start”, 10 programmer, en nem manuel styring af modstand, 2 pulsprogrammer, et stort display samt en indbygget pulsmodtager.

Pris: 20.000 kr.

Gode råd inden køb af crosstraineren

Måske har du nu fundet din yndlings crosstrainer ud fra testen af de 12 forskellige crosstrainere, men hvis du stadig er i tvivl om valget, kan det muligvis hjælpe, hvis du får et par gode råd med på vejen, inden købet foretages. Når du skal hen for at kigge på din nye crosstrainer, eller når du researcher inde på nettet, er det for eksempel vigtigt, at du først og fremmest holder øje med informationer omkring maskines svinghjul. Svinghjulet er faktisk en af crosstrainerens vigtigste dele. Vil du for alvor have en crosstrainer i god kvalitet, skal du finde en med et forholdsvist tungt svinghjul, da dette vil give dig et behageligt tråd. Det tungere svinghjul vil ligeledes kunne holde til en tungere belastning og dermed være mere holdbar. Dette er også årsagen til, at billige crosstrainere ofte har et let svinghjul.

Derudover er det vigtigt at finde ud af, hvilken slags crosstrainer du vil have. Der findes nemlig to typer: En frontdreven crosstrainer og en bagdreven crosstrainer. En frontdreven crosstrainer kører i en lineær, naturlig bevægelse, som vil minde dig om en løbe- eller gåtur. En bagdreven crosstrainer kører derimod på et hjul, hvilket gør, at bevægelsen går en anelse op og ned. Derfor kan det stærkt anbefales, at du prøver crosstraineren, inden du foretager købet. Hermed kan du hurtigt finde ud af, hvilken af de to træningsmetoder du foretrækker.

Er du overvægtig, skal du ligeledes holde øje med den maksimale brugervægt. Husk derfor at tjekke den anbefalede vægtgrænse inden købet, da nogle crosstrainere blot tåler 90 kg, mens andre kan tåle et godt stykke op over 150 kg.

Ved du med sikkerhed, at du vil komme til at have crosstraineren stående i hjemmet i en lang årrække og bruge den regelmæssigt, skal du sørge for at købe en crosstrainer med en robust og solid konstruktion. Her er det især vigtigt, at du tjekker, hvor meget crosstraineren vejer. Hvis den har en tung vægt, kan den holde til mange træningstimer samt virke god og stabil, når du ønsker en udfordrende træningstime.

En anden ting, du skal tjekke inden købet, er afstanden mellem fødderne på crosstraineren. Jo smallere afstanden er mellem fødderne, jo mere vil din træning føles naturlig. Standarden for almindelige baghjulstrukne crosstrainere er 18-21 cm, men nogle fås ned til blot 15 cm. Samtidig har forhjulstrukne crosstrainere samt crosstrainere med justerbar skridtlængde en endnu smallere afstand mellem fødderne.

Afstanden mellem trækhåndtagene er endvidere noget, du kan undersøge. Denne afstand kan være fra 55 cm til 75 cm. Derudover kan man ved nogle crosstrainere justere træningsvinklen på ”skien”. Dette ændrer træningsvinklen fra en foroverbøjet position til en oprejst position. Det skal dog nævnes, at det er op til dig, hvad du synes, der er mest komfortabelt.

Har du svært ved at blive motiveret, når det drejer sig om motion, kan det desuden være en rigtig god idé at vælge en crosstrainer med en lang række forskellige programmer. Hermed sikrer du, at træningen bliver varieret og underholdende. Når du skal træne på crosstraineren, har du mulighed for at vælge et nyt program hver gang, så det bliver fristende at hoppe i træningstøjet.

Endnu en ting, der er værd at undersøge inden købet af den nye crosstrainer, er crosstrainerens skridtlængde. Er du en meget høj person, er det for eksempel en dårlig idé at investere i en crosstrainer med en kort skridtlængde, og omvendt hvis du er i den lavere ende af skalaen. Er I en hel familie, der ønsker at bruge crosstraineren, skal I samtidig overveje at købe en maskine, der har en justerbar skridtlængde. Hermed er der optimal komfort til alle i familien, og maskinen vil derfor blive værdsat endnu mere og ikke mindst blive brugt flittigt.

Vedligeholdelse af din crosstrainer

Et sidste råd handler om vedligeholdelsen af crosstraineren. Når du har købt maskinen, anbefales det nemlig, at du vedligeholder mekanikken med en god omgang olie mellem al træningen. Selvfølgelig afhænger det af, hvor ofte du bruger crosstraineren, så sørg for at holde øje med, om maskinen fungerer optimalt, efter du har brugt den i et godt stykke tid. Derudover er det altid en god idé at støvsuge crosstraineren – både omkring og under maskinen. Hermed sikrer du, at støv og snavs ikke sætter sig fast på crosstrainerens mekaniske dele. En sidste ting, du kan gøre vedrørende vedligeholdelsen af crosstraineren, er desuden at efterspænde skruer i ny og næ. Så er du sikker på, at maskinen bliver ved med at være så funktionel og stabil som mulig.

Efter gennemgangen af de forskellige, interessante modeller af crosstrainere samt diverse råd om købet har du forhåbentlig en god mavefornemmelse i forhold til købet af crosstraineren. Selvom crosstraineren kan være en dyr fornøjelse, hvis du ønsker en crosstrainer med en stor robusthed og mange funktioner, kan det sagtens betale sig, idet crosstraineren byder på en sjov omgang træning, hvor du som før nævnt får brugt hele kroppen. Ved at belaste både ben og arme på samme tid, bruger du desuden masser af energi, så du hurtigt vil kunne få dejlige resultater at se. Hvis din krop på et tidspunkt får en skade, er crosstraineren desuden et godt hjælpemiddel til genoptræningsprocessen. Dette skyldes, at du med crosstraineren får en god og mild træningsform, idet du ikke som ved eksempelvis løb får stød gennem dine led. Hermed er der masser at se frem til, når du endelig er blevet indehaver af en crosstrainer. Hvis du efter læsningen af denne artikel har spørgsmål eller har lyst til at dele et nyt råd inden købet af crosstraineren, er du mere end velkommen til at smide en kommentar herunder.

Held og lykke med din nye crosstrainer!

Leave A Reply

Your email address will not be published.