WordPress site

Få en mere aktiv hverdag med en trampolin

Man kan efterhånden finde trampolinen i mange af de danske haver, og det er ikke uden grund. Udover at øge livsglæden for dig og dine børn kan den også fungere som et praktisk redskab i hverdagen til at øge dine børns aktivitet og i sidste ende forbedre deres kondition. Igennem forskellige lege eller nye hop forbedrer trampolinen dine børns motoriske færdigheder, og succesen herfra kan udvikle sig til andre sportsgrene senere hen.

Trampolinen fungerer for alle aldre

Alle kan lege og hoppe på trampolinen, store som små, så længe alle deltagere tager hensyn. Det gør den til et godt samlepunkt for havens aktiviteter, da trampolinen bliver en fysisk legeplads for børnene. De ældre børn er måske lidt mere eventyrlystne og begiver sig ud i alle tænkelige spring, mens de yngre tager det mere stille og roligt og efterhånden bliver inspireret af de ældre søskende. Det er også her, hvor børnene kan forbedre deres evner til at tage hensyn. Sæt derfor nogle retningslinjer allerede til at starte med og hold gerne opsyn, men lad dem samtidig føle friheden ved selv at kunne tage hånd om sig selv og hinanden.

Trampolinen giver succesoplevelser

Mange børn har oplevet trælse situationer til idrætstimen, hvor de ikke kunne gøre det, som de ønskede fx at lave en bestemt øvelse eller at hoppe højt. Men trampolinen fungerer som en tro følgesvend, som giver dem mulighed for at sætte deres egne målsætninger. Den fjedrende dug er ikke så nådesløs som gulvet i gymnastiksalen, så barnet har lettere ved at nå sine mål og afprøve nye hop. Trampolinen åbner også døre til andre sportsgrene. Mange bliver bidt af gymnastikkens verden, da de her kan afprøve deres hop, som de har fundet på hjemme i haven. Det kan også fungere modsat, hvor springene fra gymnastiktimen igen og igen bliver finjusteret på trampolinen, så børnene løbende bliver bedre til deres spring.

Tag hensyn og pas på skader

Trampolinen er et glimrende værktøj til at få pulsen op, men pas på, at legen ikke stopper, før den overhovedet er begyndt. De mange hop og løb på trampolinen belaster typisk andre muskler, end kroppen er vant til. Det er normalt at være øm efter en tur på trampolinen, men hvis smerten hos dit barn er vedvarende efter hver gang, er det vigtigt at lytte til dem, så de ikke bliver udsat for overbelastningsskader. Ofte handler det også om trampolinens kvalitet, og her er der stor forskel, hvis vi ser på de forskellige producenter. Besøg denne hjemmeside og find den rette trampolin, som passer til dine behov. Ydermere finder du anbefalinger af mærker og råd til, hvordan du udnytter trampolinens potentiale, så I kan få glæde af den i mange år fremadrettet.

Comments are closed.