WordPress site

Tips til at vælge den rigtige børnecykelhjelm

0

Tips til at vælge den rigtige børnecykelhjelm

Som ung cyklist er man ny på vejene og derfor mere udsat over for fald og styrt. Alle forældre kan nikke genkendende til, hvor nervepirrende det kan være, når børnene skal begå sig i trafikken. Uanset om dit barn cykler rundt på egen hånd eller stadig sidder i cykelstolen, vil de fleste være enige om, at en cykelhjelm er en absolut nødvendighed. Men enigheden stopper muligvis også ofte der. For udvalget er bredt, og som forældre kan det være uendeligt svært at beslutte, hvilken én der passer bedst til barnet. Udseende og komfort spiller selvfølgelig en væsentlig rolle, i forhold til hvorvidt barnet overhovedet gider have den på, men endnu vigtigere er trygheden i at vide, at hjelmen sidder rigtigt på barnets hoved og derved beskytter hovedet bedst muligt ved et styrt på asfalt eller et andet hårdt underlag.

Når du skal ud og købe en ny cykelhjelm, er der mange forskellige parametre, du som forælder bør være opmærksom på. For en ting er, at dit barn synes, den røde er den sejeste, men hvad med kvaliteten? Og er pasformen helt rigtig? Her på siden har vi kommet med en række forslag til cykelhjelme, der alle er sikre, men som er forskellige i brug.

  1. Produkter

En cykelhjelm til børn skal primært kunne absorbere slag og stød fra et styrt, men hertil er det også rigtig vigtigt, at hjelmen sidder korrekt på hovedet. Tests fra blandt andet Sverige har påvist, at adskillige børnecykelhjelme har svært ved at blive siddende på barnets hoved efter et uheld. De udvalgte modeller i følgende afsnit lever dog alle op til sikkerhedskravene, men adskiller sig på øvrige parametre, såsom pris, design og komfort.

De følgende modeller er:

  1. Casco Mini Generation – høj kvalitet i cool design
  2. Nutcase Little Nutty – testvinder med skater-look
  3. Giro Quarter MIPS – stødabsorberende med avanceret MIPS-system
  4. Limar 242 – let design og indbygget LED-lys
  5. Abus Scraper Kid V.2– komfortabel og flot
  6. Bell Sidetrack Junior – testvinder i et smart design.

 

Casco Mini Generation

https://ecykelhjelm.dk/mini-generation-no-5-fra-casco.html

Den første model, vi vil fremhæve, hedder Mini Generation fra det tyskproducerede mærke Casco. Førstehåndsindtrykket ved denne hjelm er det fede runde design, der minder om en jockey-hjelm. Den fås i mange forskellige pastel- og skrigfarver, der både ser rigtig seje ud, og samtidig gør den ekstra synlig i trafikken. Casco går højt op i kvalitet og sikkerhed, hvilket tydeligt kan mærkes i hjelmens materialer. Alt fra hagespænde og stropper til skumindlæg og skruespænde er udvalgt i blødt materiale, der er skånsomt og hverken skarver eller skærer i barnets kinder. Derudover er hjelmen brugervenlig, da størrelsen hurtigt kan indstilles ved hjælp af det smarte skruesystem i nakken og på stropperne. Selv mens barnet har hjelmen på! Det eneste, der kan tale imod Mini Generation, er den helt tildækkede form, der på en varm sommerdag kan gøre cykelturen en smule svedig på toppen. Derudover koster den 600 kroner, hvilket er den dyreste af de seks testede hjelme, men omvendt får man virkelig også, hvad man betaler for, i alt fra design til sikkerhed.

Egenskaber:

  • Størrelse: 44-50 cm
  • Velegnet til: bykørsel eller BMX
  • Farver: Fås i fem forskellige farver og designs – alt fra sort 8-ball til blomstermønster og et racer-look
  • Vægt: 350 gram
  • Pris: 599 kroner.

Nutcase Little Nutty – testvinder med skater-look

https://ecykelhjelm.dk/nutcase/

Den amerikanske producent Nutcase er blevet populær inden for cykelhjelme til både børn og voksne. Det moderne design, der leder tankerne hen mod en skaterhjelm, er et stort hit til børn, og modellen Little Nutty er ingen undtagelse. Som testvinder hos det store tyske testmagasin Stiftung Warentest har Little Nutty fortjent en plads på vores liste. Cykelhjelmen vandt især testen på to vigtige kriterier: brugervenlighed og komfort. Hjelmens runde design betyder, at den nemt sidder naturligt barnets hoved, hvilket er vigtigt, for at den kan beskytte rigtigt mod stød. Hertil kan stroppernes let spændes eller slækkes ved hjælp af et magnetspænde ved hageremmen for at sikre den korrekte pasform. Komforten sikres ved de bløde skumindlæg i hjelmen og en pude på hageremmen, der gør den behagelig at have på. Rundt omkring på hjelmen sidder der ventilationshuller, der sørger for afkøling. Ud over komfort og brugervenlighed, tillokker det klassiske design med forskellige sjove farver og mønstre til både drenge og piger, og hjelmen må siges at være gennemført cool.

Egenskaber:

  • Størrelse: 48-52 cm
  • Velegnet til: bykørsel, BMX eller cykelstol
  • Farver: Fås i mange forskellige farver alt efter forhandler
  • Vægt 388 gram
  • Pris: Omkring 500 koner.

 

Giro Dime FS MIPS – stødabsorberende med avanceret MIPS-system

https://ecykelhjelm.dk/sort-giro-quarter-mips-cykelhjelm.html

Leder du efter en cykelhjelm, hvor sikkerhed absolut er i højsædet, er Giro Dime FS MIPS en af de bedste på markedet. Hjelmen har et råt mat design i mange forskellige farver, og ligesom Little Nutty minder den lidt om en skaterhjelm med sit runde udseende. Det amerikanske mærke Giro er for mange det sikre valg af cykelhjelm, hvilket især skyldes det avancerede MIPS-system, der står for ”Multi Directional Impact Protection”. Som navnet antyder, er MIPS kort fortalt en sikkerhedsteknologi, der beskytter hovedet og formindsker risikoen for hovedskader eller hjernerystelser, uanset hvor stødet kommer fra. Med en Giro Dime FS MIPS-hjelm får du derfor maksimal beskyttelse i et lækkert design, der på trods af sin moderne teknologi ikke har en specielt høj pris sammenlignet med de andre modeller. Cykelhjelmen sidder rigtig fint på barnets hoved og kan let justeres med et skruespænde i nakken. Som de øvrige cykelhjelme er der tænkt over komfort, og derfor er stropperne bløde. Herudover har Giro tænkt på funktionalitet ved at tilføje udskiftelige svedabsorberende puder i hjelmen samt hærdeplastmaterialet polyuretan på ydersiden af hjelmen for ekstra beskyttelse mod dagligt slid.

Egenskaber:

  • Størrelse: 47-51 cm
  • Velegnet til: Bykørsel eller BMX
  • Farver: Fås i 6 forskellige matte farver
  • Vægt: 375 gram
  • Pris: 399 kr.

Limar 242 – let design og indbygget LED-lys

https://ecykelhjelm.dk/search?controller=search&orderby=position&orderway=desc&search_query=limar+242&submit_search=

Limar er et italiensk mærke, der specialiserer sig i sikre cykelhjelme med en utrolig lav vægt. 242-modellen er en cykelhjelm til børn, der har et klassisk design, som de fleste mindre børn vil synes om. Derudover fås den i et væld af forskellige farver og motiver, der både passer til drenge og piger. Cykelhjelmen vandt i 2013 en test fra den tyske bilistforening ADAC, der især gav den høje karakterer for sin høje komfort og pasform. Den har et skruespænde i nakken, som let kan justeres og tilpasses til omkredsen på barnets hoved. Den adskiller sig fra de øvrige cykelhjelme ved blot at veje 190 gram, hvilket betyder, at den hviler meget let på barnets hoved og ikke er ubehagelig at have på. Et andet aspekt, der skiller sig ud, er det indbyggede LED-lys bagpå cykelhjelmen, der blinker rødt og derved udgør en ekstra sikkerhed for barnet, der cykler rundt på egen hånd. Det skal dog påpeges, at dette LED-lys ikke må bruges i stedet for en almindelige cykellygte. Limar 242 er en let cykelhjelm i et klassisk design, der koster det halve af mange af de øvrige modeller.

Egenskaber:

  • Størrelse: 46-51 cm
  • Velegnet til: Bykørsel eller barnestol
  • Farver: Fås i mange forskellige farver alt efter forhandler
  • Vægt: 190 gram
  • Pris: 399 kroner.

Cykelhjelm Abus Scraper Kid V.2– komfortabel og flot

https://www.cykelhjelm.com/shop/mango—piuma-kids-carbon-1529p.html

Er du på jagt efter en cykelhjelm i højeste kvalitet, kan du vælge at se nærmer på det utrolig populære mærke Abus, som kort sagt er blevet indbegrebet af kvalitet. Så vil du sikre dit barn på den bedst mulige måde, kan du se nærmer på modellen Scraper Kid V.2. Den omtalte model findes på linket i rosa, og er derfor primært henvendt til pigerne, som nok skal blive glad for det flotte og søde udseende. Udover at være en rigtig flot børnecykelhjelm, er den ligeledes yderst komfortabel, og den er udstyret med hele 12 lufthuller, så den også kan bruges på de varme sommerdage. Endvidere kan den justeres både i nakke og ved hagen, så den kommer til at sidde på bedst mulig måde, uden at den hopper rundt over det hele.

  • Størrelse: 51-55 cm
  • Farver: Rosa
  • Vægt: 400 gram
  • Pris: 395 kroner.

Bell Sidetrack Junior – testvinder i et smart design

https://ecykelhjelm.dk/bell-sidetrack-cykelhjelm-born-mat-titanhaj.html

Det amerikanske Bell har eksisteret siden 1954, og for mange vil Bell stikke ud som et af de eneste cykelhjelmmærker, der giver genlyd. Bells lange historie og status på markedet afspejles også i deres model, Sidetrack Junior, der blandt andet har vundet en tysk test sammen med nogle øvrige modeller. Et af de væsentligste kriterier for sejren er hjelmens særdeles gode absorbering af stød og rystelser, der markerer, at sikkerheden virkelig er i top hos det anerkendte Bell. Herudover skiller den sig ud med sit smarte udseende, der ikke ligner nogle af dens konkurrenter. Den ligner lidt en racerhjelm med sin aftagelige skygge og de i alt 15 ventilationshuller fordelt rundt omkring på hjelmen. Samtidig er farvevalget bredt, hvilket uden tvivl både vil tiltale både piger og drenge. Ovenstående model er mat titan med en haj på, og den kan selvfølgelig også findes i andre farver på siden. Kigger man nærmere på designet, vil den flade bagende både beskytte nakken og som hos Mango Piuma Kids Carbon betyde, at sidder barnet i en cykelstol, vil den være behagelig og gøre det nemmere at dreje hovedet.

Egenskaber:

  • Størrelse: 50-57 cm
  • Velegnet til: cykelstol eller bykørsel
  • Farver: Mat titan
  • Vægt: 276 gram
  • Pris: 279 kroner.

Den helt rigtige cykelhjelm

Der er mange ting at overveje, når man som forældre skal vælge den rigtige cykelhjelm til sit barn. Sikkerhed vil til altid være alfa og omega her, og derfor har denne oversigt valgt kun at inkludere børnecykelhjelme, der lever op til alle sikkerhedskrav. De seks ovenstående modeller giver således anledning til at spekulere over alle de mange andre parametre forbundet med valget, hvilket i bund og grund afhænger af budgettet og brugen. Man kan efterhånden købe cykelhjelme i Bilka, cykelforhandlere og internettet, og grundlæggende er det en god idé at i det mindste prøve cykelhjelmen på barnet, før man bestiller over nettet. For at cykelhjelmen bedst muligt kan beskytte mod stød og slag, skal den sidde ordentligt på barnets hoved. Man siger som regel, at der skal være omkring 2 cm fra øjenbrynene og til forkanten på hjelmen. Derudover skal alle remme være strammet ordentligt til, så hjelmen ikke kan glide frem og tilbage eller dreje rundt på barnets hoved.

Komfort er også meget vigtigt for barnets vilje til at køre med cykelhjelm. Af denne grund vil det ligeledes være en god idé at lade barnet prøve cykelhjelmen inden køb. Hvis hjelmen trykker forkerte steder, eller remmen skærer ind i kinderne, er det ikke den rigtige model, uanset hvor mange stjerner eller priser, den så end måtte have vundet. Sørg altså for at finde en, der sidder rigtigt og godt på hovedet. Statistik fra en undersøgelse foretaget af Rådet for Sikker Trafik viser, at under halvdelen af unge mellem 11 og 15 år bruger cykelhjelm. Sikrer man fra en tidlig alder at vise børnene, at cykelhjelmen både er smart og praktisk, vil der være en større chance for, at de tager dette med sig over i teenageårene. Selvom de måske hurtigt vokser ud af den, og man skal købe en ny, er valget om den rigtige børnecykelhjelm ikke et trivielt valg at træffe. Selvom markedet er stort og uoverskueligt, kan det vise sig at være en rigtig god investering at dykke ned og finde ud af, hvilken cykelhjelm der er den helt rigtige til sit barn.

 

Leave A Reply

Your email address will not be published.