Trampolin: de syv sikkerhedsregler og hvad du skal tjekke

Trampolinen er blandt de bedste ting, man kan stille i en have. Den får børn i bevægelse uden at nogen skal overtale dem, den træner balance og koordination, og den bliver brugt langt oftere end de fleste andre haveredskaber.
Den er også årsag til tusindvis af skadestuebesøg om året.
Og langt de fleste af dem kunne undgås. Ikke ved bedre udstyr, men ved to regler.
De syv regler — og den vigtigste af dem
Rådene stammer fra Sikkerhedsstyrelsens kampagne “Hop med hovedet”.
Tre ud af fire skader sker, når der er flere på trampolinen samtidig
De øvrige seks
- Slå aldrig saltomortaler. Det er sådan, de alvorlige skader på ryg og nakke opstår
- Brug sikkerhedsnettet, hvis brugsanvisningen kræver det
- Børn skal have en voksen med ved trampolinen
- Brug den ikke, når den er våd
- Følg trampolinens egne anvisninger
- Giv den et sikkerhedstjek med jævne mellemrum
Hvorfor én ad gangen betyder så meget
Hopper et tungt og et let barn samtidig, kan det lette barn blive kastet op med langt større kraft, end det selv har skabt. Det er den mekanisme, der giver knoglebrud. Fabrikanter skal ifølge standarden mærke trampolinen tydeligt med, at den kun må bruges af én person ad gangen.
Om de mindste: fagfolk fraråder generelt, at børn under seks år bruger havetrampoliner — eller kun under konstant voksenopsyn. Sundhedsstyrelsens vejledning om legepladssikkerhed fraråder trampoliner i daginstitutioner.
Derfor er “én ad gangen” så vigtigt
Tre ud af fire trampolinskader sker, når der er flere på trampolinen samtidig.
Mekanismen: hopper et tungt og et let barn på samme tid, kan dugens bevægelse kaste det lette barn op med langt større kraft, end det selv har skabt. Landingen bliver tilsvarende hårdere, og det er dér, knoglerne brækker.
Det er derfor, blandede aldre på trampolinen er problemet — ikke løsningen. En storesøskende på 30 kilo og en lillesøster på 15 er den præcise kombination, der giver skader.
Og det er derfor, fabrikanter er forpligtet til at mærke trampolinen med, at den kun må bruges af én ad gangen.
Praktisk: indfør turnus. Det er trælst i starten og bliver hurtigt en vane — og det er det enkeltgreb, der reducerer risikoen mest.
Om saltomortaler
“Slå aldrig saltomortaler” er den anden centrale regel.
Det er ved saltomortaler, de alvorlige skader sker — brud på ryg og nakke. Forskerne bag den danske skadestueundersøgelse er entydige om det.
Vil barnet lave salto, hører det hjemme i en gymnastikklub med madrasser, instruktør og opbygget teknik. Landstræneren i trampolinspring formulerer det på præcis den måde.
Det udelukker ikke, at trampolinen kan være en indgang til gymnastik. Mange får lyst til springgymnastik, fordi de har hoppet hjemme — og det er en fin ting. Springene skal bare læres det rigtige sted.
Hvad skaderne faktisk er
Det er værd at være præcis om, fordi det ændrer, hvad man skal være opmærksom på.
Skaderne er akutte, ikke belastningsskader. Forstuvninger, slagskader og knoglebrud — typisk ankler og knæ.
En opgørelse fra Odense Universitetshospital viste 7.900 børn på skadestuen efter trampolinulykker i løbet af godt ti måneder i 2015.
Særligt børn mellem 5 og 9 år. For den aldersgruppe ender næsten hver fjerde trampolinulykke med et knoglebrud.
Om de mindste: fagfolk fraråder generelt, at børn under seks år bruger havetrampoliner — eller kun under konstant voksenopsyn. Sundhedsstyrelsens vejledning om legepladssikkerhed fraråder trampoliner i daginstitutioner.
Og ømhed dagen efter er noget andet. Det er normalt at være øm i muskler, man ikke bruger til daglig. Men vedvarende smerter er ikke normalt og bør ses af en læge.
Ved køb og opsætning
Køb, opsætning og eftersyn
Placeringen og vedligeholdelsen betyder mere end mærket.
Ved køb
| Sikkerhedsnet | Trampoliner over 150 cm i diameter skal ifølge Sikkerhedsstyrelsen have sikkerhedsnet. Åbningen skal kunne åbnes indefra. |
| CE-mærke | Se efter CE-mærkning. Den europæiske standard for hjemmetrampoliner er EN 71-14. |
| Kantpuder | Skal dække fjedre og ramme helt. Det er de dele, man slår sig på. |
| Mærkning | Tjek, at der står tydeligt, at trampolinen kun må bruges af én ad gangen. |
Placering
- Blødt og jævnt underlag — helst græs, aldrig fliser eller asfalt
- God plads rundt om og over — ingen grene, hegn, tørresnore eller skure tæt på
- Nedgravning forkorter faldhøjden og gør trampolinen mere stabil i blæsevejr. Følg fabrikantens anvisning om net, også nedgravet
- Stormsikring. En trampolin, der letter i kraftig vind, er farlig for både mennesker og bygninger
Eftersyn — gennemgå med jævne mellemrum
- Skruer og kantpude sidder fast
- Samlinger og ben er stabile
- Rustne fjedre er skiftet
- Dugen er uden huller og revner
- Nettet er helt og lukker ordentligt
Tjek desuden forsikringen. Ring til dit selskab og få bekræftet, at trampolinen er dækket af indbo- og ansvarsforsikringen — også hvis der sker noget med et barn på besøg.
Sikkerhedsnettet er ikke tilbehør. Trampoliner over 150 cm i diameter skal ifølge Sikkerhedsstyrelsen have et, og åbningen skal kunne åbnes indefra.
Placeringen betyder meget. Blødt underlag, god plads rundt om og over, og ingen grene, hegn eller skure tæt på.
Nedgravning forkorter faldhøjden markant og gør trampolinen stabil i blæsevejr. Følg fabrikantens anvisning om net — også når den er gravet ned.
Stormsikring er nødvendig i dansk vejr. En trampolin, der letter i kraftig vind, er farlig for både mennesker og bygninger.
Og gennemgå den med jævne mellemrum. Rustne fjedre, revner i dugen, løse skruer og en kantpude, der er skredet, er de ting, man opdager for sent.
Det, trampolinen er god til
Med reglerne på plads er trampolinen et af de bedste redskaber, en have kan indeholde.
Børn bevæger sig uden at blive bedt om det. Det er sjældnere, end man skulle tro, og det er hele pointen.
Den træner balance, koordination og kropskontrol — det, man kalder motoriske grundfærdigheder, og som er forudsætningen for stort set al anden idræt.
Og den giver succesoplevelser. Artiklens oprindelige pointe er god: den fjedrende dug er mere tilgivende end gulvet i gymnastiksalen, og et barn, der ikke føler sig dygtig til idræt, kan opleve fremgang på en trampolin.
Voksne kan også bruge den. Rolige hop er konditionstræning med lav stødbelastning — og de samme regler gælder: én ad gangen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler børn mindst 60 minutters fysisk aktivitet dagligt. En trampolin, der bliver brugt, er en betydelig del af det regnestykke.
Aftalen med børnene
Reglerne virker kun, hvis de er aftalt på forhånd og gælder hver gang.
Én ad gangen. Lav en turnusaftale — et minut hver, eller ti hop hver.
Ingen saltomortaler. Uden undtagelser.
Ikke når den er våd.
En voksen skal vide, at der hoppes.
Sko af, og ingen legetøj eller hårde genstande på dugen.
Og gennemgå reglerne med gæster. Børn, der ikke er vant til trampolinen, kender ikke aftalerne — og de er ofte dem, der kommer til skade.
Kilder
- Sikkerhedsstyrelsen – Tusindvis af børn kommer hvert år til skade på trampolinen
- Sikkerhedsstyrelsen – Undgå ulykker: tjek trampolinen og hop med hovedet
- Sikkerhedsstyrelsen – Krav til sikkerheden for hjemmetrampoliner
- BUPL – Trampolinskader: tre ud af fire sker, når der er flere på trampolinen
- BUPL – Trampolinulykker: udviklingen i skadestuebesøg
- Børneulykkesfonden – forebyggelse af børneulykker
Ofte stillede spørgsmål
Må flere hoppe på trampolinen samtidig?
Nej. Tre ud af fire trampolinskader sker, når der er flere på trampolinen. Fabrikanter er forpligtet til at mærke trampolinen med, at den kun må bruges af én ad gangen.
Hvorfor er det farligt, når flere hopper?
Hopper et tungt og et let barn samtidig, kan det lette barn blive kastet op med langt større kraft, end det selv har skabt. Det er den mekanisme, der giver knoglebrud.
Må børn slå saltomortaler på trampolinen?
Nej. Det er ved saltomortaler, de alvorlige skader på ryg og nakke opstår. Vil barnet lære salto, hører det hjemme i en gymnastikklub.
Skal trampolinen have sikkerhedsnet?
Trampoliner over 150 cm i diameter skal ifølge Sikkerhedsstyrelsen have net, og åbningen skal kunne åbnes indefra.
Fra hvilken alder må børn bruge trampolin?
Fagfolk fraråder generelt, at børn under seks år bruger havetrampoliner — eller kun under konstant voksenopsyn.
Hvor mange kommer til skade?
En opgørelse fra Odense Universitetshospital viste 7.900 børn på skadestuen i løbet af godt ti måneder i 2015. Særligt børn mellem 5 og 9 år, hvor næsten hver fjerde ulykke ender med et knoglebrud.
Må man hoppe, når trampolinen er våd?
Nej. Det står blandt Sikkerhedsstyrelsens syv råd.
Hvad skal jeg tjekke på trampolinen?
At skruer og kantpude sidder fast, at samlinger og ben er stabile, at rustne fjedre er skiftet, at dugen er uden huller, og at nettet er helt.
Denne artikel er informativ og faktabaseret og bygger på Sikkerhedsstyrelsens vejledning og kampagnen “Hop med hovedet” samt danske skadestueundersøgelser. Følg altid anvisningerne fra trampolinens fabrikant — de går forud for generelle råd. Hop altid én ad gangen, og slå aldrig saltomortaler. Børn skal have en voksen til stede ved trampolinen, og fagfolk fraråder generelt brug af havetrampoliner til børn under seks år. Brug ikke trampolinen, når den er våd. Kontrollér, at trampolinen er CE-mærket, at kantpuderne dækker fjedre og ramme, og at sikkerhedsnettet er intakt. Ved mistanke om knoglebrud, hovedskade eller nakkeskade: flyt ikke barnet unødigt, og kontakt læge, lægevagt eller 112. Ved vedvarende smerter efter et fald bør barnet ses af en læge. Tjek hos dit forsikringsselskab, at trampolinen er dækket af indbo- og ansvarsforsikringen. Artiklen anbefaler ingen bestemte mærker eller forhandlere. Se de aktuelle råd hos Sikkerhedsstyrelsen.


