WordPress site

Oplev verden på cykelferie

0

Hvis du ærgrer dig hvert år, når du kigger efter flybilletter eller forgæves forsøger at finde et billigere alternativ til lejebilen på den græske ferieø, kan du godt slå koldt vand i blodet. Når du tager på cykelferie er transporten helt gratis – måske med undtagelse af lidt lappegrej. Hvis du vil bruge så få penge som muligt, kan du endda sove i telt i skoven, på stranden eller finde et shelter, hvor du kan slå lejr for natten.

Historiske Hærvejen

Hvis du er historisk interesseret, kan du vælge at cykle en rute, hvor du kommer forbi historiske områder eller bygningsværker. På dansk grund vælger mange at gå ruten på Hærvejen, men hvis du ikke har tålmodighed til den langsommelige transportform, kan ruten sagtens køres på cykel. Dermed er du sikker på at opleve alle de steder, du finder mest interessant, samtidig med at du ikke skal bruge så meget som en krone. På Hærvejen kan du være sikker på at møde andre rejsende, da ruten er meget populær blandt alle slags motionister og turister.

Pilgrimsrejse på cykel

Meget af det samme kan siges om Caminoen, den spanske pilgrimsrute, der strækker sig over næsten 800 kilometer og hvert år besøges af mere end en kvart million pilgrimme, vandreentusiaster, turister og også cyklister. På grund af det store antal af mennesker, der benytter ruten, er der massevis af kroer og små gæstgiverier langs ruten, hvor man kan få et måltid mad eller en god nats søvn. Du kan tilpasse ruten, alt efter om du vil udfordres i kuperet terræn eller hellere vil trille ligeud af landevejen.

Flade Holland

Er du ikke den store motionist, kan du vælge at tage på cykelferie i Holland. Her er der snart  sagt ingen bakker, og det flade landskab gør det nemt at orientere sig. Dette er altså en oplagt destination, hvis du ikke er i den skarpeste form, men gerne vil have masser af frisk luft på ferien. Hollændernes cykelglæde kan ikke måle sig med danskernes, men i forhold til mange andre europæiske lande cykler hollænderne ganske meget, og det er nemt at finde forretninger med grej til den tohjulede, såfremt det skulle blive nødvendigt.

Smukke Sverige

Som destination for cykelferien ligger Sverige lige til højrebenet. For mange danskere er det ikke urealistisk at cykle hele vejen til Sverige, og når man først er nået over sundet, kan man jo fint se sig lidt omkring. Har du små børn med på ferie, vil de nemt kunne begå sig blandt de svenske børn, da sproget jo er meget lig det danske. Desuden betyder Allemandsretten, at du må slå dit telt op, lige hvor det passer dig, hvilket kan give anledning til nogle ret spektakulære overnatningssteder.

Pak ordentligt

Når du skal på cykelferie er det selvfølgelig vigtigt at have de rigtige ting med, og frem for alt ikke for mange ting, der gør taskerne tunge og turen unødvendig hård.

Medbring:
Lappegrej, så du kan reparere din cykel, hvis du punkterer langt ude i en skov.
Cykelhjelm, så du er sikret ved eventuelle uheld. Denne cykelhjelmer et godt bud, hvis du gerne vil have vind i håret.
Trangia og madlavningsredskaber.
Telt, sovepose og liggeunderlag.
Myggespray og pandelampe.
Et spil kort, en krydsogtværs eller en bog.

Powerbank, så du kan holde liv i GPS og telefon.

Leave A Reply

Your email address will not be published.