Stomi: Hvad det er, og hvor du får pålidelig hjælp

En stomi er en kirurgisk skabt åbning fra tarmen eller urinvejene ud gennem bugvæggen. Ordet betyder munding, og formålet er at give afløb, når den normale vej ikke kan bruges.

Denne artikel giver en kort, faktuel oversigt over stomityperne og de hyppigste årsager til, at en stomi anlægges. Den er ikke en vejledning i behandling — den slags hører hjemme hos din læge og på sygehusets stomiambulatorium, og nederst finder du en oversigt over, hvor du kan henvende dig.

De tre typer stomi

I Danmark angives typisk omkring 10.000-11.000 personer med stomi. Tallet omfatter også midlertidige stomier, som der anlægges flere af end tidligere.

Midlertidig eller permanent. En stomi kan være begge dele. En midlertidig, aflastende stomi anlægges ofte for at give et opereret tarmområde ro til at hele, uden at afføringen passerer. Lukningen sker typisk omkring tre måneder senere.

Hvorfor anlægges en stomi?

Der er tre hovedgrupper af årsager til en permanent stomi:

Kræft i tyk- eller endetarm. Den del af tarmen, hvor sygdommen sidder, fjernes. Ved kræft, der sidder lavt i endetarmen, kan det være nødvendigt at fjerne endetarmen helt.

Betændelsestilstande i tarmen. Colitis ulcerosa og Crohns sygdom er ikke ondartede, men kan udvikle sig, så hele eller dele af ende-, tyk- eller tyndtarm må fjernes.

Medfødte misdannelser, hvor tyktarm eller endetarm mangler eller er forkert udviklet.

Derudover kan en stomi blive aktuel ved blandt andet blokering i tarmen, hul på tarmen eller skader i fordøjelses- eller urinvejssystemet.

Et mønster, der beskrives i litteraturen: Crohns sygdom og colitis ulcerosa er typisk årsagen hos yngre, mens kræft oftere er årsagen hos ældre voksne.

Hvad indebærer det at leve med stomi?

Her holder jeg mig bevidst til det, der står i de faglige kilder.

En stomioperation beskrives i Ugeskrift for Læger som en pludselig og markant ændring af livssituationen, der stiller store krav til den enkelte. Den påvirker forholdet til familie, pårørende, venner og kolleger samt arbejds- og fritidsliv, og den kan indebære, at patienten kommer i krise.

Samtidig er pasningen af stomien central for livskvaliteten, og det er her, stomisygeplejersken er den vigtigste fagperson. Hun eller han hjælper med pleje af huden omkring stomien, valg af bandage og de praktiske forhold i hverdagen.

Hvad et forløb konkret indebærer for dig, afhænger fuldstændigt af din sygdom, stomitypen og din øvrige situation. Det er ikke noget, en artikel kan besvare — og det er heller ikke forsøgt her.

Hvor får du hjælp og viden?

Et par ting er værd at fremhæve:

Stomiforeningen COPA tilbyder gratis rådgivning til alle — også hvis du ikke er medlem, og også hvis du er pårørende. Foreningen blev stiftet i 1951 og er verdens ældste patientforening for stomiopererede. Rådgivningen kan foregå telefonisk, i hjemmet eller på sygehuset.

Vær opmærksom på afsenderen. Producenter af stomiprodukter driver også informationssider og støtteprogrammer. De kan indeholde nyttigt materiale, men de er drevet af virksomheder med kommercielle interesser i, hvilke produkter du vælger. Brug dem som supplement til den uafhængige rådgivning — ikke i stedet for.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en stomi?
En kirurgisk skabt åbning fra tarmen eller urinvejene ud gennem bugvæggen, så tarmindhold eller urin kan opsamles i en pose. Ordet stomi betyder munding.

Hvor mange har stomi i Danmark?
Kilderne angiver typisk omkring 10.000-11.000 personer. Kolostomi udgør hovedparten med cirka 7.000-7.500, ileostomi omkring 2.500 og urostomi omkring 500.

Hvad er forskellen på kolostomi og ileostomi?
Kolostomi er en åbning til tyktarmen og placeres oftest i venstre side af maven. Ileostomi er en åbning fra tyndtarmen. Afføringens konsistens og dermed også posetypen er forskellig.

Er en stomi altid permanent?
Nej. En stomi kan være midlertidig, for eksempel for at aflaste et opereret tarmområde, mens det heler. Lukningen sker ofte omkring tre måneder senere.

Hvad er de hyppigste årsager?
Kræft i tyk- eller endetarm, betændelsestilstande som colitis ulcerosa og Crohns sygdom, samt medfødte misdannelser. Crohns og colitis er typisk årsagen hos yngre, kræft hos ældre voksne.

Hvem hjælper med at passe stomien?
Stomisygeplejersken på sygehusets stomiambulatorium. Hun eller han vejleder om hudpleje, bandagevalg og de praktiske forhold i hverdagen.

Hvor kan jeg få uafhængig rådgivning?
Stomiforeningen COPA tilbyder gratis rådgivning til alle, også ikke-medlemmer og pårørende, på telefon 57 67 35 25. Patienthåndbogen på sundhed.dk har fagligt redigeret patientinformation.

Denne artikel er en kort, informativ oversigt baseret på Patienthåndbogen og Lægehåndbogen på sundhed.dk samt anden offentligt tilgængelig faglig litteratur. Den er hverken skrevet eller efterset af sundhedsfagligt personale og udgør ikke lægelig rådgivning. Den kan ikke bruges til at vurdere din egen situation, til at afgøre om en operation er relevant, eller til at erstatte samtale med læge, kirurg eller stomisygeplejerske. Spørgsmål om din sygdom, dit behandlingsforløb og dine muligheder hører hjemme hos din behandlende afdeling og din egen læge. Antalsangivelser varierer mellem kilder. Artiklen anbefaler ingen producenter, produkter eller støtteprogrammer. Se patientinformation på sundhed.dk, få gratis rådgivning hos Stomiforeningen COPA på 57 67 35 25, og find rådgivning ved kræftforløb hos Kræftens Bekæmpelse.