Hold fest med sjove og udfordrende aktiviteter
Det er altid sjovt at holde fest – eller det er det i hvert fald ofte. Dog kan festen hurtigt ende med akavede samtaler over bordet eller festgæster, der småkeder sig. For at undgå dette kan du ved din næste fest sørge for at arrangere en masse sjove og udfordrende aktiviteter. På denne måde bliver festen anderledes end de andre. Dette vil i den grad lade festen gå hen at blive en fest, gæsterne sent vil glemme. Men hvilke aktiviteter kan du arrangere? Det kan du læse mere om lige her – uanset om du holder fødselsdagsfest, bryllup, barnedåb, jubilæum eller kobberbryllup.
Arranger sjove selskabslege – et godt afbræk
Festen bliver et hit, hvis du arrangerer sjove selskabslege. Disse lege og sjove indslag er nemlig med til at give et godt afbræk i festen. Gæsterne får noget at give sig til, som de kan grine ad – og så er der masser at snakke om igen bagefter. Der findes et væld af selskabslege, som du kan afprøve til netop din fest. I kan f.eks. lege tegn og gæt. Opsæt et stort lærred af store stykker papir, sådan alle gæsterne kan se. Hav tuscher klar og en masse sedler med ting, som gæsterne skal tegne. Sæt en timer på to minutter, og lad holdet tegne og gætte så mange tegninger som muligt. Gør legen ekstra udfordrende ved at sætte bind for øjnene, lade dem tegne med modsatte hånd – eller lade dem tegne med pølser og ketchup.
Det kan give sved på panden at gætte tegninger, men du kan give gæsterne endnu mere sved på panden med agurkestafet. Dette foregår som almindelig stafet, men løberen skal have en agurk imellem benene under løbet. Opdel gæsterne i hold, lad stafetten gå i gang, og løberne løber skiftevis hen til en kegle og rundt om den. Løberen løber efterfølgende tilbage til holdet, giver agurken videre, og næste spiller tager den samme tur. Første hold med alle løbere i mål vinder.
Få hjælp udefra, og udfordr dine gæster
Hvis du virkelig vil overraske gæsterne med et festindslag, som de højst sandsynligt ikke har prøvet før, er det en god idé at få folk udefra til at komme. Dette kan f.eks. være gennem et latterkursus, hvor gæsterne udfører latterøvelser. I kan også leje en karaokemaskine og få den opsat. Ønsker du at gøre det mindre intimiderende for gæsterne at afprøve deres sangevner, kan du opsætte karaokemaskinen i et andet rum. Du kan også booke underholdning i form af en musiker, komiker eller hypnotisør.
Lad festen foregå under et tema, og hold kostumefest
Fantasifulde udklædninger og kostumer skaber i særdeleshed fest og farver. Hold derfor en kostumefest, og lad festen foregå under et tema. Gæsterne skal selvfølgelig have temaet at vide i god tid, så de har mulighed for at anskaffe sig den nødvendige udklædning. Du kan også blot vælge at holde en kostumefest, hvor gæsterne helt selv vælger deres kostumer. Både temafester og kostumefester er sjove, fordi gæsterne har mulighed for at lege en anden karakter. Mangler du inspiration til temafester eller kostumer, kan du med fordel bruge Kostumeguiden på dette link.