Hvorfor balancetræning er så vigtigt?

Balance er nøglen til al funktionel bevægelse. Det hjælper din positurmæssige ligevægt, din muskuløse balance, led-dynamikken, det neuromuskulære system og stabiliteten helt generelt. Når du bliver midaldrende, bliver balance, stabilitet og fleksibilitet sværere at vedligeholde.

Livet er dynamisk og bestandigt skiftende. Om man navigerer på tværs af en fodboldbane, en have eller et indkøbscenter – da er en god balance nødvendig. Det, som man engang betragtede som en måleenhed for noget stillestående, er blevet opdaget til at være ekstremt dynamisk. Et individs balance betegner individets evne til at bevæge sig væk fra vedkommendes nulpunkt med forskellige bevægelser (løb, hop, lunges) for så at vende tilbage til centrum. Når en person mister balancen, bliver resultatet skadeforøgelse som følge af fysiske kompensationer eller fald.

Selvom det måske ikke lyder spændende, kan det at stræbe efter balance i vores dagligdagsliv betyde en række fordele. Faktisk når fordelene ved fysisk balance langt ud over blot det at kunne gå sikkert.

Balancealder

Denne enkle balanceopgave er et godt sted at starte. Til at begynde med bør du sørge for at have noget robust at holde fast i i nærheden. Luk derefter dine øjne, og stil dig på den ene fod – naturligvis uden at holde fast i noget. Hold øje med, hvor længe du er i stand til at holde denne position.

Dette kan være en øjenåbnende oplevelse for dem, der tror, ​​at de har god balance. Forskere indenfor levetid er enige om, at god fysisk balance kan vende uret ikke kun fysisk, men også funktionelt. Den tid i sekunder, som du kan holde denne position i, korrelerer med din funktionsalder.

28 s = 25-30 år
22 s = 30-35 år
16 s = 40 år
12 s = 45 år
9 s = 50 år
8 s = 55 år
7 s = 60 år
6 s = 65 år
4 s = 70 år

Funktionsalderen er kombinationen af individets fysiske, mentale, følelsesmæssige og faktiske kronologiske alder.

Balancen i kernen af kroppen

Balanceøvelser kan også forebygge hverdagsskader takket være en god styrke i kernen af kroppen, hvilket er, hvor balancen begynder. Kernen er mere end bare maven; stærke hofter, ballemusklerne og mellemgulvet er også essentielle for god balance. Personer med svage kernemuskler er mere tilbøjelige til at falde og til at have nedsat rygsøjlemobilitet, langsommere reflekser og lændesmerter.

God balance kan ydermere understøtte mentalt overskud og lindre angst. Forskere har før konkluderet, at folk, der udøver balanceøvelser, har større kognitive egenskaber end dem, der ikke gør. Disse øvelser letter også angst ved at opfordre personen til at forblive i og fokusere på det nuværende øjeblik.

En overskuelig rutine

Man kan opbygge sin balance ved at:

Være et træ– stå på én fod i mindst 30 sekunder, og skift derefter.

Sidde på enkugle– sid på en yogabold med dine fødder plantet fladt på gulvet en skulderbredde fra hinanden. Løft og stræk ét ben ad gangen, samtidig med at du hæver din modstående arm til skulderhøjde.

Svinge benene– start med at stå med dine arme ned ad siden og med fødderne placeret en skulderbredde fra hinanden. Løft det ene ben i en vinkel på 45 grader, og sving benet frem og tilbage mindst ti gange, før du bytter.

Være en drikkende fugl– begynd med at stå på ét ben med løftet ben i en vinkel på 45 grader. Læn dig fremad for at røre jorden ved at bøje ved taljen, imens benet svinger med. Rør jorden med én hånd.

Ét sæt øvelser, der er nævnt ovenfor, tager ca. fem minutter. Dedikér 5-15 minutter om dagen eller hver uge til denne rutine, og oplev fordelene på mindre end to uger.