Sundhedsfordele ved yoga og hvordan det bruges af professionelle sportsfolk
Yoga er de seneste årtier vokset ekstremt i popularitet, og stadig nye yogaformer dukker op. Vi ser her på fordelene ved at dyrke yoga, og hvorfor nogle af de største sportshold- og stjerner har valgt yoga som træning.
Høj interesse for Yoga
Der er mange fordele ved at dyrke yoga. Faktisk er der næsten ikke det, yoga ikke er godt for, og så kræver det hverken en masse dyrt udstyr eller en masse plads, og det kan dyrkes hjemme, på stranden eller selv på fodboldbanen. Så der er ikke noget at sige til, at yoga er vokset så meget i popularitet de senere år. Der menes i dag at være omkring 300 millioner yogadyrkere i verden, og for eksempel i USA dyrker 36 millioner mennesker den populære aktivitet. Her voksede yoga ifølge en undersøgelse lavet af Havard University med 50 procent fra 2012 til 2016, og når man ser på de mange sundhedsmæssige fordele, som forskningen utvetydigt peger på, er det med god grund.
Yogaens sundhedsmæssige fordele
Et klinisk forsøg fra Havard Medical School i 2004 påviste, at yoga hang sammen med forbedret søvnkvalitet. Søvnløshed og brug af søvnmedicin er for længst bevist at øge risikoen for Alzheimers og Parkinsons og det kan også føre til psykiske påvirkninger som stress, angst og depression, som yoga også kan lindre symptomerne på. Anden forskning fra august 2017 og udgivet i Frontiers in Human Neuroscience har undersøgt effekten af yoga og meditation og kom frem til, at øvelserne havde positiv effekt på såvel fysiologien samt de immunologiske stress- og inflammationsmarkører.
Så sagt på danske er yoga derfor påvist at være godt for kroppen og formindsker risikoen for stress og betændelsesrelaterede sygdomme. Yoga er også en aktivitet, som kan dyrkes af alle, fordi den ikke er fysisk udmattende, og fordi den er relativt blid ved folk, som har skader eller slidgigt. Det betyder, at også børn og ældre mennesker kan være med. Og faktisk kan yoga ligefrem bruges til smertelindring. En forskningsundersøgelse fra 2017 fra University of Leeds Beckett i England fandt frem til, at blot 10 minutters daglig yoga kan ændre på smertetolerance- og tærskel samt nedsætte angsten for smerte.
Berømte sportsfolk, som bruger yoga i deres træning
Yogaen har selvfølgelig også vundet indpas blandt flere af de største sportsstjerner i verden. En af dem er den legendariske fodboldspiller Lionel Messi, som har en lang række mesterskaber bag sig med Barcelona i den spanske liga samt seks pokalmesterskaber med klubben. Lionel Messi bruger yoga stort set dagligt til at pumpe frisk blod rundt i kroppen, strække ømme muskler ud og blive stress kvit.
Yogaen spiller også en stor rolle, når det kommer til både forebyggelse og helbredelse af skader ved at forbedre kroppens fleksibilitet og lige Messi har lidt af flere skader i hans karriere. Men når man spiller for en storklub som Barcelona, som ifølge bookmakere som 888 Sport er favorit til at vinde mesterskabet, så er der store forventninger til at man passer godt på sin krop og der er ikke tid til skader. Derfor er det heller ikke underligt, at Messi har valgt at få den bedste yoga undervisning fra en privat træner i skikkelse af den erfarne yogainstruktør Rodney Yee.
Det samme gælder en anden yogaentusiast Cristiano Ronaldo og hans klub i den italienske liga, Juventus, der ligeledes er favorit til at vinde det italienske mesterskab. I en dokumentar fra 2015, som følger Cristiano Ronaldo fra hans barndom ind i voksenlivet som fodboldspiller, ser man blandt andet, hvordan yoga var en vigtig del af hans daglige træningsrutine. Ifølge ham selv bidrog det til bedre præstationer, da hans evne til at fokusere, hans fleksibilitet, adræthed, restitutionstid samt vejrtræknings- og stresskontrol mærkbart blev forbedret.
Fodbold slider på fysikken
Ifølge sundhed.dk er fodbold den sportsgren, som oftest sender danskerne på skadestuen herhjemme. Hvet år behandles 30.000 mænd og 4.500 kvindelige fodboldspillere for skader som forstuvninger af led, skader på ledbånd og deciderede brud. Og selvom de store sportsklubber har adgang til de bedste sundheds- og medicinalspecialister, så ændrer det ikke på det faktum, at fodbold er en sport, der forårsager skader på alle niveauer. Derfor er der i dag også mange større klubber og landshold, som har ansat yogatrænere til at inkorporere yoga som en fast del af træningen.
Faktisk indgik de tyske verdensmestre i fodbold med landstræner Jürgen Klinsmann i spidsen allerede en aftale med yoga-guruen Patrick Broome i 2006, og han har været fast mand i truppen siden. Og selvom han måske ikke kan tage hele æren for tyskernes VM-sejr i 2016, så har han nok gjort sit.
Også i den engelske storklub Aston Villa har man fået øjnene op for, hvordan yoga kan være et supplement til den fysisk opslidende fodboldtræning. De har ansat italienskfødte Ambra Vallo, der for nyligt begyndte at lave yoga sammen med anfører John Terry. Hun hjælper ham og de andre Aston Villa-spillere med at holde sig skadefri, øge kropsstyrken, øge præstationsniveauet og forbinde krop og psyke, hvilket er vigtigt for sportsudøvere på det niveau.
Brug af skadesforebyggende træning i dansk fodbold
I dansk fodbold er det storklubben FC København, som endnu engang er frontløbere i forhold til at udforske alternative måder at træne på. En af landets mest erfarne læger er Morten Boesen, som de sidste 10 år har været holdlæge for FCK og nu også forbundslæge i DBU. Han har tidligere udtalt, at FCK-spillerne bruger yoga- og pilatesøvelser til at optimere styrke og smidighed, som er en vigtig faktor i forhold til at forebygge skader.
Han mener at alle sportsudøvere kan få glæde af både almindelig styrketræning, yoga eller crossfit. Ifølge ham skyldes op mod 80 procent af alle fodboldskader overbelastning, og de sidste 20 procent er førnævnte forstuvninger af ankler og knæ. Dem forebygger han i træningen af FCK-spillerne blandt andet ved at træne landinger, retningsskift og faldteknik, selvom man aldrig kan gardere sig 100 procent mod disse skader.
Det er nok sikkert at sige, med alle de fysiske og mentale fordele som yogaen tilbyder, at alt andet end at tage brug af yoga som træning i de professionelle sportsklubber, ville være dumt.