Dette skal du selv sørge for i din lejebolig

0

Der er en stor frihed i at vælge en lejebolig frem for en ejerbolig. Du skal blot flytte ind og føle dig godt tilpas, imens alt det praktiske bliver administreret og ordnet af andre. Dermed står du ikke selv for at købe en ny vaskemaskine, hvis den pludselig går i stykker. Og så kan du altid opsige din lejebolig og være ude efter maksimalt tre måneder.

Dog slipper du ikke helt for selv at skulle have styr på en række praktiske ting. Disse er særdeles overkommelige, og det kan du nemt og hurtigt klare. Vi har listet det op for dig nedenfor, så du helt præcist ved, hvad du skal gå i gang med.

Forsikringer er nødvendige

I dag er det få forsikringer, der er lovpligtige herhjemme. Det er kun ansvarsforsikringen, der er lovpligtig i forbindelse med et bilkøb, en hund eller som boligejer. Når du lejer en bolig, er du dermed ikke forpligtet til at få en forsikring, men det er dog en yderst god idé. Vi anbefaler, at du altid får dig en indboforsikring, så du kan føle dig tryg hver eneste dag. Du kan læse mere om indboforsikringer på Billigste Forsikringer.

Indboforsikringen dækker al inventar i din bolig, hvis der skulle ske noget. Forsikringen tegnes på den måde, at du vælger en selvrisiko samt et beløb, som du er forsikret op til. Her skal du vurdere, hvor mange penge dit inventar i boligen er værd og ud fra dette vælge en forsikring, der kan dække dig op til det givne beløb. Jo højere et beløb, desto dyrere vil din indboforsikring blive. Den dækker hele husstanden, og ikke kun dig. Bor I derfor flere personer, vil de automatisk blive dækket.

Få lys i pæren

Det er ikke kun forsikringen, du lige skal have styr på, når du flytter ind i din lejebolig. Også el er noget, du selv står for at få styr på. Heldigvis er det også en nem og hurtig proces, og det vil sjældent tage lang tid fra, at du tilmelder dig hos en udbyder, til du har strøm i stikkontakterne.

Når du skal have el, skal du finde en udbyder. Du finder en lang række udbydere, der producerer el på forskellige måder, og som kan give dig forskellige tilbud. Her kan vindmølleenergi være en fordel at vælge, idet du sommetider får billigere strøm, hvis der har været meget vind i en periode. Du tilmelder dig og forudbetaler den første måned, hvorefter det hele kører af dig selv. Derfor skal du også opsige dit el-abonnement én måned, før du flytter igen.

Kom på nettet

Internet og tv skal du sommetider selv sørge for. I nogle lejligheder, såsom privatejede, vil der allerede være installeret internet og kabel-tv, mens du andre steder selv står for det. Før i tiden blev telefonstikket anvendt til at trække internet, men i dag er disse blevet fjernet mange steder. I stedet kan du undersøge muligheden for et mobilt bredbånd, der kan placeres lige præcis dér, hvor du gerne vil.

Når du skal beslutte dig for din internetudbyder, er der mange steder, hvor du får en streamingtjeneste med i prisen. Hvis du i forvejen ikke ser så meget flow-tv, kan du med fordel vælge et abonnement med en tilhørende streamingtjeneste. Det kan efterhånden bedre betale sig at få abonnement hos de udbydere, du gerne vil se, i stedet for at betale for en stor tv-pakke.

Licens til public service-organisationer

Herhjemme har vi en række medieorganisationer, der er delvist eller fuldt finansieret gennem licenspenge. Disse penge er nogle, som vi som borgere skal betale for, for til gengæld at kunne lytte til gratis kvalitetsradio og se fjernsyn på DR, som det passer os. Du skal selv sørge for at melde dig til hos DR Licens, så du kan betale hver måned.

Leave A Reply

Your email address will not be published.