Træningsgadgets: hvad måler de reelt, og hvad er pengene værd?

Markedet for træningsudstyr med skærm er stort, og markedsføringen lover meget. Noget af det er brugbart. Noget af det måler ting, der ikke er noget at måle.

Denne gennemgang skelner mellem de to.

Hvad de faktisk måler

Aktivitetsmåleren er den mest brugbare for de fleste. Den giver kontinuerlig puls, aktive minutter og et billede af døgnet — og den er god til at vise, om du bevæger dig mere eller mindre end for en måned siden.

Kalorietallene er derimod estimater. De bygger på formler med betydelig usikkerhed, og de bør ikke bruges til at regne mad ud imod træning. Vi har gennemgået hvorfor i artiklen om kalorieforbrænding.

Pulsbæltet er mere præcist end håndledsmåling, særligt ved intervaller og høj intensitet, hvor optisk måling har sværest ved at følge med.

Om pulsoximeteret

Her fortjener den oprindelige artikel en korrektion.

Et pulsoximeter er et medicinsk apparat, der måler iltmætningen i blodet. Det er ikke nyt — det har været standardudstyr i sundhedsvæsenet siden 1980’erne.

Og for en rask person i lavland er der ingenting at følge. Iltmætningen ligger på 95-99 procent før, under og efter træning. Kroppen holder den stabil, uanset hvor hårdt du arbejder.

Værdier under 92 procent er den kritiske zone, og det er dét, apparatet er konstrueret til at opdage — iltmangel ved lungesygdom eller akut sygdom.

Undtagelsen er højdetræning, hvor iltmætningen faktisk falder. Det er ikke relevant for dansk motion.

Praktisk om måling, hvis du alligevel har et: mørk neglelak blokerer lyset og gør målingen upålidelig. Fjern den før måling.

Har du åndenød under træning, som du undrer dig over, er svaret ikke at købe et pulsoximeter. Det er at tale med din læge.

Om vægten, der måler fedtprocent

Den måler den ikke — den estimerer den.

Metoden hedder bioimpedans: en svag strøm sendes gennem kroppen, og modstanden bruges til at beregne kropssammensætning. Fedt og muskler leder strøm forskelligt.

Problemet er, hvad der ellers påvirker resultatet:

Væskebalancen. Har du drukket meget eller lidt, ændrer tallet sig.

Tidspunktet på dagen. Morgen og aften giver forskellige resultater.

Hvornår du sidst har spist og trænet.

Konsekvensen: samme person kan få resultater, der svinger flere procentpoint fra dag til dag uden at have ændret noget.

Hvis du bruger en: mål på samme tidspunkt, under samme forhold, og se på tendensen over måneder frem for på det enkelte tal.

Og overvej, om du har brug for tallet overhovedet. Hvordan tøjet sidder, hvor meget du kan løfte, og hvordan du har det, siger som regel mere.

Om søvnmåleren

Den er rimelig til at skelne søvn fra vågen tid og til at vise mønstre over uger — om du kommer senere i seng i weekenden, eller om søvnen bliver kortere i travle perioder.

Den er svag til søvnstadier. Opdelingen i let søvn, dyb søvn og drømmesøvn er et estimat baseret på bevægelse og puls, og den rammer ikke pålideligt.

Og der er en bagside. For nogle bliver tallet en bekymring i sig selv: man ligger og tænker på, om man nu får nok dyb søvn, hvilket ikke hjælper på søvnen.

Et dårligt tal om morgenen er sjældent noget at handle på. Er søvnen dårlig over uger, er det derimod værd at tale med lægen om — særligt hvis du snorker højlydt eller er træt om dagen trods rigelig tid i sengen.

Vi har gennemgået, hvad der faktisk forbedrer søvnen, i artiklen om søvn og træning.

Rækkefølgen, hvis du vil købe noget

Start med telefonen, du allerede har. En gratis app måler distance, tempo, rute og højdemeter. For de fleste motionister er det, hvad der er brug for.

Aktivitetsmåleren er det næste skridt, hvis du vil have kontinuerlig puls, døgndata og et batteri, der holder længere end telefonens.

Pulsbæltet giver først mening, hvis du reelt træner efter puls.

Og spørgsmålet, der afgør resten: hvad vil du gøre anderledes på baggrund af tallet? Er der ikke et konkret svar, er det underholdning frem for værktøj.

Om høretelefoner: artiklen har ret i, at musik virker motiverende for mange — det er et af de bedst dokumenterede greb til at gøre træning lettere at holde ud. Men på vej eller i trafik skal du kunne høre omgivelserne. Hold ét øre frit eller brug knogleledning.

Om at måle for meget

En sidste bemærkning, som ikke handler om udstyr.

Data er kun nyttige, hvis de fører til en beslutning. For mange bliver måleren et gadget, der viser tal, man kigger på og glemmer.

Og for nogle bliver det en belastning. Kan en træning ikke føles god uden de rigtige tal, eller ligger du og bekymrer dig om din søvnscore, er det et tegn på at lægge udstyret væk i en periode.

Prøv en måned uden. Hvis træningen stadig fungerer, ved du, hvad udstyret var værd.

Ofte stillede spørgsmål

Er et pulsoximeter brugbart til træning?
Ikke for raske personer i lavland. Iltmætningen ligger på 95-99 procent før, under og efter træning, så der er reelt ingenting at følge. Apparatet er et medicinsk instrument til at opdage iltmangel.

Måler en kropsanalysevægt min fedtprocent præcist?
Nej. Den estimerer den via bioimpedans, og resultatet svinger med væskebalance, tidspunkt på dagen, mad og træning. Se på tendensen over måneder frem for på det enkelte tal.

Er søvnmålere præcise?
Rimelige til at skelne søvn fra vågen tid, svage til at bestemme søvnstadier. Brug dem til mønstre over uger, ikke til at vurdere en enkelt nat.

Hvad bør jeg købe først?
Ingenting. Start med en gratis app på den telefon, du allerede har. Den dækker det meste for de fleste.

Hvornår giver et pulsbælte mening?
Hvis du træner efter puls og laver intervaller. Det er mere præcist end optisk måling i håndleddet ved høj intensitet.

Kan jeg stole på kalorietallene?
De er estimater med betydelig usikkerhed. De er bedst til at sammenligne dig med dig selv over tid — ikke til at regne mad ud imod træning.

Hvad skal jeg tjekke inden køb?
Om data kan eksporteres, batterilevetiden, om der er abonnement på de vigtigste funktioner, og om det virker med de apps, du allerede bruger.

Denne artikel er informativ og faktabaseret og bygger på sundhedsfaglig information fra sundhed.dk samt anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Den er ikke en test, indeholder ingen egne målinger og anbefaler ingen bestemte mærker, modeller eller forhandlere. Specifikationer og modeludvalg ændrer sig løbende. Et pulsoximeter er medicinsk udstyr og erstatter ikke lægelig vurdering — oplever du åndenød, brystsmerter eller andre symptomer under eller efter træning, skal du kontakte din læge frem for at måle selv. Data fra forbrugerudstyr er estimater og bør ikke bruges til at stille diagnoser eller til at afveje mad mod træning. Har du eller en pårørende et vanskeligt forhold til mad, krop, vægt, træningsmængde eller måling af samme, kan du få gratis og anonym rådgivning hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS).