EMS-træning: hvad virker, og hvad er risikoen?

Elektrisk muskelstimulation bruger elektriske impulser til at få musklerne til at trække sig sammen. Metoden har været brugt i genoptræning i årtier og er de senere år blevet et kommercielt træningstilbud.

Men de to anvendelser er ikke det samme — hverken i evidensgrundlag eller i risiko. Og det er den skelnen, der er værd at have på plads, før man vurderer, om metoden er noget for én.

To ting, der ofte forveksles

Lokal NMES placerer elektroder på én muskelgruppe ad gangen. Det bruges i genoptræning — for eksempel til at bevare muskelmasse i et ben, der er immobiliseret efter en operation, eller ved neurologiske tilstande, hvor patienten ikke selv kan aktivere musklen.

Her er evidensen god. Det er en veletableret del af fysioterapeutisk praksis.

Helkrops-EMS stimulerer alle store muskelgrupper samtidig via en vest og manchetter. Det er den form, kommercielle studier tilbyder som tidsbesparende træning.

Her er billedet mere blandet. En systematisk gennemgang af forskningen har peget på manglende konsensus om effekten i de sammenhænge, hvor metoden markedsføres bredest.

Hvorfor det betyder noget: når EMS omtales som veldokumenteret, henviser det oftest til den første anvendelse. Det er ikke et argument for den anden.

Hvordan det virker

Ved almindelig muskelarbejde rekrutteres muskelfibrene i en bestemt rækkefølge: de små motoriske enheder først, de større og stærkere ved øget belastning.

Elektrisk stimulation kan omgå det mønster og aktivere både langsomme og hurtige fibre samtidig, uden at signalet kommer fra hjernen.

Det er både metodens styrke og dens risiko. Styrken er høj muskelaktivering med lav mekanisk belastning på led og sener — hvilket er præcis derfor, det fungerer i genoptræning.

Risikoen er, at kroppens normale begrænsninger er sat ud af kraft. Ved frivilligt arbejde stopper du, når det bliver for hårdt. Ved elektrisk stimulation kan der skabes muskelspændinger, der er kraftigere end dem, du selv kan fremkalde — og det er baggrunden for de skader, der er beskrevet i litteraturen.

Sikkerhed: den risiko, der skal tages alvorligt

Rabdomyolyse er den alvorlige komplikation. Muskelvæv nedbrydes, og indholdet frigives til blodbanen, hvilket belaster nyrerne og i alvorlige tilfælde kan give akut nyresvigt.

Det er dokumenteret efter enkeltstående sessioner. Ikke efter måneders overforbrug — efter den første gang, ved for høj intensitet.

Og det rammer især nybegyndere, stort set uafhængigt af, hvor godt trænede de er i forvejen. En professionel fodboldspiller er beskrevet med en tusindfold stigning i kreatinkinase efter én opstartssession.

Symptomerne kan være vage. Klassisk ses muskelsmerter, muskelsvaghed og mørkfarvet urin — men i omkring halvdelen af tilfældene optræder kun uspecifikke tegn som kvalme, feber eller almen utilpashed.

Søg læge, hvis du oplever mørk urin, kraftige muskelsmerter ud over almindelig ømhed, markant muskelsvaghed eller hævelse i dagene efter en session.

De internationale retningslinjer blev netop udarbejdet på baggrund af de rapporterede tilfælde. Kernen er, at den første session skal være kort og ved lav intensitet, og at intensiteten øges gradvist over de følgende måneder.

Det er værd at spørge om hos et studie: hvordan ser jeres første session ud, og hvordan trapper I op?

Hvem bør ikke bruge EMS

Metoden frarådes helt ved blandt andet:

• Pacemaker og andet implanteret elektronisk udstyr
• Graviditet
• Epilepsi
• Hjerte-kar-sygdom
• Nyresygdom
• Blodpropper eller tendens til dem
• Feber og infektion
• Over områder med metalimplantater, sår eller hudlidelser

Listen er ikke udtømmende. Har du en kronisk sygdom eller tager du medicin, så tal med din læge først.

Og undgå det, hvis du er syg, har feber, har drukket alkohol, eller lige har gennemført hård almindelig træning.

Hvad forskningen viser om effekten

I genoptræning: god dokumentation. Lokal NMES kan bevare muskelmasse og forbedre funktion, når patienten ikke selv kan aktivere musklen tilstrækkeligt.

Som supplement til almindelig træning: der er studier, der peger på forbedret muskelaktivering og styrke hos raske, når EMS lægges oveni.

Som erstatning for almindelig træning: traditionel styrketræning giver generelt større forbedringer i maksimal styrke og koordination.

Om vægttab: det er et hyppigt salgsargument for kommercielle EMS-studier, men evidensen er svagere end for muskelaktivering. Det er værd at være opmærksom på, hvis det er det, tilbuddet sælges på.

Det, EMS ikke træner:

Balance og koordination. Musklen trækker sig sammen, men du lærer ikke bevægelsen.

Bevægelsesmønstre. Overførbarheden til dagligdags bevægelser er begrænset sammenlignet med træning, hvor du selv styrer.

Konditionen. Sundhedsstyrelsens anbefaling om 30 minutters daglig aktivitet ved moderat intensitet dækkes ikke af EMS.

Hvem kan det give mening for?

I genoptræning under faglig vejledning — den bedst dokumenterede anvendelse.

Ved nedsat mobilitet, hvor almindelig træning ikke er mulig.

Som supplement for erfarne motionister, der vil tilføje en anden type stimulus.

Og måske for den tidspressede — men her er det værd at overveje alternativet. To gange 20 minutters almindelig træning om ugen koster ingenting, kræver ingen instruktør, og træner også balance, koordination og kondition.

For raske voksne med fokus på styrke og præstation er almindelig træning fortsat fundamentet. Det skriver den oprindelige artikel også — og det er rigtigt.

Vi har gennemgået, hvordan man bygger et program op, i artiklen om træningsplaner, og hvordan man kommer i gang, i artiklen om opstart.

Hvis du vil prøve det

Vælg et sted med uddannede instruktører, og spørg til deres uddannelse.

Fortæl om sygdom og medicin inden første session — også hvis du synes, det er irrelevant.

Insister på en let første session. Presser instruktøren på for intensitet i den første, så gå et andet sted hen.

Drik rigeligt før og efter.

Højst 1-2 sessioner om ugen, med god afstand imellem i begyndelsen.

Og hold øje de følgende dage. Usædvanlig ømhed, mørk urin eller utilpashed skal ses af en læge, ikke trænes igennem.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er EMS-træning?
Elektrisk muskelstimulation, hvor impulser gennem huden får musklerne til at trække sig sammen. Der skelnes mellem lokal NMES til én muskelgruppe og helkrops-EMS, der stimulerer alle store muskelgrupper samtidig.

Virker EMS?
I genoptræning er dokumentationen god. Som supplement til almindelig træning er der studier, der viser forbedret muskelaktivering. Som erstatning for traditionel styrketræning giver den mindre.

Er EMS farligt?
Der er dokumenterede tilfælde af rabdomyolyse — alvorlig muskelnedbrydning — efter helkrops-EMS, flere af dem efter en enkelt session ved for høj intensitet. Risikoen er størst hos nybegyndere.

Hvad er rabdomyolyse?
En tilstand, hvor muskelvæv nedbrydes og frigives til blodbanen. Det belaster nyrerne og kan i alvorlige tilfælde give akut nyresvigt.

Hvilke symptomer skal jeg reagere på?
Mørkfarvet urin, kraftige muskelsmerter ud over almindelig ømhed, markant muskelsvaghed, hævelse eller almen utilpashed i dagene efter. Søg læge.

Hvor ofte kan man træne EMS?
Højst 1-2 gange om ugen med god afstand imellem, og den første session skal være kort og ved lav intensitet.

Hvem må ikke bruge EMS?
Blandt andre personer med pacemaker eller andet implanteret elektronisk udstyr, gravide, personer med epilepsi, hjerte-kar-sygdom eller nyresygdom. Listen er ikke udtømmende — spørg din læge.

Erstatter EMS almindelig træning?
Nej. Det træner ikke balance, koordination, bevægelsesmønstre eller kondition, og traditionel styrketræning giver større styrkefremgang.

Denne artikel er informativ og faktabaseret og bygger på internationale retningslinjer for helkrops-elektromyostimulation, systematiske gennemgange af forskningen samt publicerede kasuistikker. Den er ikke individuel trænings- eller sundhedsrådgivning og erstatter ikke vurdering fra læge eller fysioterapeut, og den indeholder ikke træningsprotokoller til selvstændig brug. EMS bør anvendes under vejledning af en uddannet instruktør, og i rehabiliteringssammenhæng under faglig supervision. Der er beskrevet tilfælde af rabdomyolyse — alvorlig muskelnedbrydning med risiko for akut nyresvigt — efter enkeltstående helkrops-EMS-sessioner, særligt hos nybegyndere ved for høj intensitet. Søg læge ved mørkfarvet urin, kraftige muskelsmerter, muskelsvaghed, hævelse eller almen utilpashed efter træning. Metoden frarådes ved blandt andet pacemaker og andet implanteret elektronisk udstyr, graviditet, epilepsi, hjerte-kar-sygdom, nyresygdom, blodpropper, feber og infektion; listen er ikke udtømmende. Har du en kronisk sygdom, tager du medicin, eller er du i tvivl, skal du tale med din egen læge, før du begynder. Artiklen anbefaler ingen udbydere, studier eller produkter.