Amning og morens sundhed: hvad evidensen viser

De fleste kender fordelene ved amning for barnet. Der tales mindre om, hvad det betyder for moren — og når det gøres, er billedet ofte mere entydigt, end forskningen giver belæg for.

Her er evidensen i den styrke, den faktisk har — og tallene for, hvordan det går i praksis.

Anbefalingen

Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning, til barnet er omkring seks måneder. Derefter delvis amning sammen med overgangskost, til barnet er 12 måneder eller ældre.

Delvis amning betyder, at barnet ud over modermælk også får anden mad — først og fremmest almindelig overgangskost, og for nogle desuden modermælkserstatning.

Om D-vitamin: spædbørn anbefales 10 mikrogram D-vitamin dagligt fra to-ugers alderen og indtil fire år. Det gælder også ammede børn, fordi modermælk indeholder alt undtagen D-vitamin.

Hvad forskningen viser

Livmoderens sammentrækning er den veletablerede effekt. Oxytocin frigives ved amning og får livmoderen til at trække sig sammen, hvilket mindsker blødningen efter fødslen. Det er samme hormon, der gives som medicin, hvis en kvinde har blødt meget under fødslen.

Beskyttelsen mod brystkræft er den bedst underbyggede langtidsgevinst, og der peges også på nedsat risiko for kræft i æggestokkene.

Men flere af de påstande, man ofte møder, står svagere. Evidensen for beskyttelse mod type 2-diabetes er begrænset. For knogleskørhed er den utilstrækkelig.

Og effekten på vægttab efter fødslen er usikker. Det er værd at sige tydeligt, fordi det modsatte gentages næsten overalt — og fordi det er en påstand, der kan skabe unødig skuffelse.

Om oxytocin og tilknytning: hormonet frigives, og det føles godt. Men tilknytningen mellem mor og barn bygges gennem nærhed, hudkontakt og omsorg — uanset hvordan barnet får mad.

Hvis det er svært

Tallene er værd at kende, fordi de siger noget andet end anbefalingerne.

Næsten alle gravide ønsker at amme. Efter to uger fuldammer 89 procent. Efter fire måneder 60 procent. Efter seks måneder — anbefalingen — 11 procent.

Og 21 procent af de mødre, der er blevet spurgt i en større dansk undersøgelse, svarede, at de aldrig fandt sig til rette i amningen.

Den første måned er normalt den sværeste. Kommer man igennem den, bliver det som regel lettere.

Men det gør det ikke for alle — og det er ikke et udtryk for, at man har gjort noget forkert.

Patienthåndbogen på sundhed.dk skriver det direkte: man er ikke dårligere forældre, hvis man fravælger amning.

Hvor du får hjælp

Ring til sundhedsplejen i din kommune. Du behøver ikke vente på næste besøg — du kan altid selv tage kontakt.

Barselsgangens personale kan rådgive i den første tid.

Frivillige ammerådgivere findes flere steder i landet.

Og egen læge ved smerter, betændelse eller spørgsmål om medicin under amning. Der findes næsten altid et lægemiddel, der kan bruges, hvis man har brug for behandling.

Fylder amningen så meget, at du ikke kan nyde din barsel, er det værd at tage en samtale med sundhedsplejersken om mulighederne. Beslutningen om at stoppe før tid bør træffes i samråd — ikke alene, og ikke ud fra, hvad man tror, man burde.

Om ammestillingen

Rådet i den oprindelige artikel er praktisk fornuftigt, og det fortjener at stå — bare uden produktvinklen.

Man ammer 8-12 gange i døgnet i begyndelsen. Det er mange timer i samme stilling, og spændinger i nakke, skuldre og ryg er almindelige.

Det, der hjælper:

Få barnet op til brystet frem for at bøje dig ned mod barnet. Puder, en sammenrullet dyne eller en armlæn kan bruges til at få den rigtige højde.

Støt underarmen, så du ikke holder barnets vægt med skuldrene.

Skift stilling. Der findes flere ammestillinger, og at variere dem aflaster både dig og brystet.

Og få stillingen vist. Sundhedsplejersken kan på få minutter rette det, der giver spændinger — og det er samtidig ofte det, der løser problemer med sutteteknikken.

Og om moren i det hele taget

Til sidst noget, artiklen ikke berørte.

Barselsperioden er fysisk og mentalt krævende, og amning er kun én del af den.

Søvnmangel, hormonelle forandringer og en helt ny hverdag påvirker de fleste. Det er normalt at have svingende humør de første uger.

Men varer nedtrykthed ved, eller mærker du, at du ikke har det godt, så tal med din sundhedsplejerske eller egen læge. Efterfødselsreaktioner er almindelige, de er behandlelige, og sundhedsplejersken er vant til at tale om dem.

Det er ikke noget, man skal klare selv.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad anbefaler Sundhedsstyrelsen?
Fuld amning til barnet er omkring seks måneder, derefter delvis amning sammen med overgangskost til 12 måneder eller længere.

Hvilke fordele har amning for moren?
Veletableret er livmoderens sammentrækning og mindre blødning efter fødslen. Studier peger desuden på nedsat risiko for brystkræft og kræft i æggestokkene.

Hjælper amning med at tabe sig efter fødslen?
Effekten er usikker ifølge Sundhedsstyrelsens gennemgang af forskningen — på trods af at det modsatte ofte hævdes.

Hvor mange fuldammer i seks måneder?
Omkring 11 procent. Efter to uger er tallet 89 procent, og efter fire måneder 60 procent.

Er jeg en dårlig mor, hvis jeg ikke ammer?
Nej. Patienthåndbogen på sundhed.dk skriver det direkte: man er ikke dårligere forældre, hvis man fravælger amning.

Hvor kan jeg få hjælp med amningen?
Ring til sundhedsplejen i din kommune — du behøver ikke vente på næste besøg. Der findes også frivillige ammerådgivere, og barselsgangens personale kan rådgive i den første tid.

Hvorfor får jeg ondt i nakke og skuldre?
Fordi man ammer 8-12 gange i døgnet i samme stilling. Få barnet op til brystet frem for at bøje dig ned, støt underarmen, og få stillingen vist af sundhedsplejersken.

Skal ammede børn have D-vitamin?
Ja. Spædbørn anbefales 10 mikrogram dagligt fra to-ugers alderen til fire år — modermælk indeholder alt undtagen D-vitamin.

Denne artikel er informativ og faktabaseret og bygger på Sundhedsstyrelsens anbefalinger og håndbog om amning samt Patienthåndbogen på sundhed.dk. Den er ikke individuel sundhedsrådgivning og erstatter ikke vurdering fra sundhedsplejerske, jordemoder eller læge. Evidensen for amningens effekter varierer i styrke, og artiklen gengiver den, som Sundhedsstyrelsen har opgjort den. Har du problemer med amningen, smerter, feber eller mistanke om brystbetændelse, så kontakt sundhedsplejen i din kommune eller din egen læge. Du kan altid selv ringe til sundhedsplejen — du behøver ikke vente på næste besøg. Beslutninger om at ophøre med amning bør træffes i samråd med sundhedsplejersken. Tal altid med din læge om medicin under amning. Oplever du vedvarende nedtrykthed, angst eller manglende overskud efter fødslen, så kontakt din sundhedsplejerske eller egen læge — efterfødselsreaktioner er almindelige og behandlelige.