Er dine data lækket? Sådan tjekker du — og hvad du gør

Datalæk er blevet almindelige. Virksomheder bliver hacket, databaser bliver lagt offentligt frem, og mailadresser, adgangskoder og andre oplysninger ender steder, hvor de ikke hører hjemme.

Det gode ved det er, at du kan tjekke det gratis på få minutter. Og at de vigtigste modtræk hverken kræver abonnement eller særlig teknisk viden.

Denne guide gennemgår, hvordan du tjekker, hvad du gør bagefter, og hvad du gør, hvis din identitet allerede er misbrugt.

Sådan tjekker du, om dine data er lækket

Have I Been Pwned er den mest anvendte gratis tjeneste. Du indtaster din mailadresse, og siden viser, om adressen optræder i kendte, offentliggjorte datalæk. Tjenesten har eksisteret siden 2013 og indeholder oplysninger fra milliarder af kompromitterede konti.

Du kan desuden tilmelde dig varsling, så du får besked, hvis din adresse dukker op i et fremtidigt læk.

Et vigtigt forbehold: et resultat uden fund betyder ikke, at dine data er sikre. Tjenesten kender kun til de læk, der er blevet offentligt kendt og delt. Der findes læk, som ikke er offentliggjort — og som derfor ikke er i databasen.

Tjek alle dine mailadresser. De fleste har flere, og en gammel adresse fra en tjeneste, du ikke længere bruger, kan sagtens være den, der er lækket.

Hvad du gør, hvis du finder noget

Rækkefølgen betyder noget.

Start med mailen. Din mailkonto er nøglen til alt det andet — det er der, “glemt adgangskode”-links lander. Skift kode dér først, og slå tofaktorgodkendelse til.

Skift derefter alle steder med samme kode. Det er her, genbrug af adgangskoder gør ondt: ét læk hos én tjeneste giver adgang til alle de andre, hvor du har brugt den samme kode.

Slå tofaktorgodkendelse til de vigtigste steder — mail, netbank, sociale medier og alt med betalingsoplysninger. Det beskytter, selv når kodeordet er kendt.

Brug en adgangskodemanager. Unikke koder til hver tjeneste er kun praktisk muligt med en manager. Der findes gratis muligheder.

Hold øje med kontoen. Gennemgå kontoudtog løbende for aftaler eller køb, du ikke kender til — også små beløb, som ofte bruges til at teste, om et kort virker.

Hvis din identitet er blevet misbrugt

Her går det fra forebyggelse til håndtering, og tempoet betyder noget.

To ting er værd at fremhæve.

Bevisbyrden ligger hos virksomheden. Modtager du regninger eller inkassoskrivelser for varer, du ikke har købt, skal du kontakte virksomheden, forklare at du ikke anser dig for bundet af aftalen, og vedlægge kopi af din politianmeldelse. Det er virksomheden, der skal bevise, at du har indgået aftalen — ikke dig, der skal bevise det modsatte.

Datatilsynet behandler ikke sager om identitetstyveri. Det falder uden for tilsynets område. Politiet er indgangen ved selve misbruget. Datatilsynet er derimod relevant, hvis en hjemmeside ikke reagerer på en henvendelse om dine personoplysninger.

Om overvågningstjenester

Flere sikkerhedsproducenter sælger abonnementer, der overvåger, om dine oplysninger dukker op i datalæk eller på det såkaldte dark web.

Hvad de tilbyder: samlet overvågning af flere mailadresser og typisk telefonnummer, løbende varsler, og et samlet overblik.

Hvad de ikke tilbyder: muligheder, du ikke har gratis. At tjekke og overvåge mailadresser kan du selv, og de vigtigste modtræk — kodeskift, tofaktorgodkendelse, adgangskodemanager — koster ingenting.

Om “dark web-overvågning”: ingen tjeneste kan overvåge hele det ikke-indekserede internet. De søger i de datasæt, de har adgang til. Produkternes egne beskrivelser er typisk mere forbeholdne end markedsføringen antyder.

Om profilkopiering på sociale medier: flere produkter tilbyder at finde profiler, der efterligner dig. Platformene har selv gratis anmeldelsesfunktioner til netop det.

Vurdér det som bekvemmelighed. Har du mange mailadresser, eller vil du gerne have det automatiseret, kan et abonnement give mening. Men det er en tidsbesparelse, ikke en beskyttelse, du ellers ikke kan få.

Og et generelt forbehold, der gælder al sikkerhedssoftware: producenten får omfattende adgang til dine oplysninger. Vi har gennemgået, hvorfor det er værd at være opmærksom på, i artiklen om sikkerhedssoftware og dine data.

Forebyggelse

Det, der reelt reducerer risikoen:

Unikke adgangskoder til hver tjeneste. Den enkeltvane, der betyder mest.

Tofaktorgodkendelse overalt hvor det tilbydes.

Del mindre. Fødselsdato, adresse, arbejdsplads og familierelationer på sociale medier er byggesten i identitetsmisbrug.

Opret ikke konti, du ikke skal bruge. Hver konto er endnu et sted, dine oplysninger kan lække fra.

Vær skeptisk over for uventede henvendelser om MitID, pakker, netbank og præmier. Phishing er stadig den mest udbredte angrebsform mod privatpersoner, og den rammer mennesket frem for maskinen.

Tjek med jævne mellemrum. Nye læk offentliggøres løbende. En gang hvert halve år er et rimeligt interval.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan tjekker jeg, om min mail er lækket?
Have I Been Pwned er gratis og viser, om din mailadresse optræder i kendte, offentliggjorte datalæk. Du kan også tilmelde dig varsling ved fremtidige læk.

Hvad hvis søgningen ikke finder noget?
Det betyder ikke, at dine data er sikre. Tjenesten kender kun til offentliggjorte læk — der findes læk, som ikke er i databasen. Fortsæt med unikke adgangskoder og tofaktorgodkendelse.

Hvad gør jeg først, hvis mine data er lækket?
Skift adgangskoden på din mailkonto først, da den er nøglen til alt det andet. Skift derefter alle steder, hvor du har brugt samme kode, og slå tofaktorgodkendelse til.

Hvad gør jeg ved identitetsmisbrug?
Kontakt banken og få spærret kort og netbank, anmeld det til politiet, og skift adgangskoder. Meld ID-dokumenter bortkommet hos kommunen, hvis en kopi kan være lækket.

Jeg har fået en regning for noget, jeg ikke har købt — hvad gør jeg?
Kontakt virksomheden, forklar at du ikke anser dig for bundet af aftalen, og vedlæg kopi af din politianmeldelse. Det er virksomheden, der skal bevise, at aftalen er indgået.

Kan Datatilsynet hjælpe mig med identitetstyveri?
Nej, det falder uden for tilsynets område. Politiet er indgangen. Datatilsynet er relevant, hvis en hjemmeside ikke reagerer på en henvendelse om dine personoplysninger.

Er en betalt overvågningstjeneste nødvendig?
Nej. Du kan tjekke og overvåge dine mailadresser gratis, og de vigtigste modtræk koster ingenting. Et abonnement er en bekvemmelighed, ikke en beskyttelse, du ellers ikke kan få.

Denne artikel er informativ og faktabaseret og bygger på vejledninger fra Datatilsynet, Forbrugerrådet Tænk og andre offentligt tilgængelige kilder. Den er ikke juridisk rådgivning og anbefaler ingen bestemte produkter, tjenester eller abonnementer — de nævnte gratis værktøjer er eksempler, ikke anbefalinger. Regler, procedurer og tjenester kan ændre sig; se de aktuelle vejledninger hos Datatilsynet og Sikker Digital. Ved mistanke om identitetsmisbrug bør du kontakte din bank og anmelde forholdet til politiet — denne artikel erstatter ikke den vejledning, du får dér. Ingen tjeneste kan give fuldstændig sikkerhed for, at dine oplysninger ikke er lækket.