Hvornår er det Halloween? Dato, oprindelse og danske traditioner
Halloween er den 31. oktober. Datoen er fast og flytter sig ikke fra år til år.
Men der er en dansk detalje, som overrasker mange: allehelgen falder ikke samme dag i Danmark. Det gør den mange andre steder i verden — bare ikke her.
Denne artikel gennemgår datoen, hvorfor den ligger der, hvor traditionerne kommer fra, og hvad forskellen er på Halloween og allehelgen herhjemme.
Halloween og allehelgen er ikke det samme i Danmark
Det er den oplysning, der oftest bliver gengivet forkert.
Halloween, allehelgen og allesjælesdag
I Danmark falder de ikke på samme dag — og det er en dansk særegenhed.
| Dag | Hvornår | Hvad det er |
|---|---|---|
| Halloween | 31. oktober, hvert år | Sekulær fejring med udklædning, græskarlygter og slik. Faste dato |
| Allehelgensdag internationalt | 1. november | Kristen højtid til minde om helgener. Halloween er aftenen før |
| Allehelgen i den danske folkekirke | Første søndag i november | Flyttet i 1770. Mange kirker holder mindegudstjeneste for årets døde |
| Allesjælesdag | 2. november | Dag til minde om alle afdøde, ikke kun helgener |
Den danske forskel: i 1770 blev allehelgen i den danske folkekirke flyttet til den første søndag i november. Mange andre steder i verden ligger allehelgensaften fortsat den 31. oktober. Derfor er det i Danmark lettere end de fleste steder at skelne mellem den sekulære halloween-fejring og den kirkelige markering — de falder simpelthen på forskellige dage.
I 1770 blev allehelgen i den danske folkekirke flyttet til den første søndag i november. Mange andre steder i verden ligger allehelgensaften fortsat den 31. oktober, og der falder Halloween derfor sammen med den kirkelige markering.
I Danmark er de to adskilt. Halloween ligger fast den 31. oktober, mens allehelgen ligger den første søndag i november — og datoen varierer altså fra år til år.
Det gør det lettere at holde de to ting adskilt herhjemme: Halloween er en sekulær fejring med udklædning og græskar, mens allehelgen er en kirkelig markering, hvor mange sogne holder mindegudstjeneste for årets døde.
Hvor traditionerne kommer fra
Halloween bliver ofte omtalt som en amerikansk højtid. Det er den amerikanske udgave af den — selve traditionen er europæisk og betydeligt ældre.
Hvor traditionerne kommer fra
De fleste af dem er ældre end den amerikanske udgave — og nogle af dem har danske paralleller.
| Datoen 31. oktober | Fra samhain, det keltiske nytår, der markerede sommerens ende og vinterens begyndelse. Kelterne fejrede variationer af det allerede i 1. årtusinde f.Kr. |
| Navnet | Sammentrækning af engelsk All Hallows’ Eve — allehelgensaften. Kirken indførte allehelgensdag i 800-tallet som erstatning for samhain. |
| Udklædningen | Knyttes til forestillingen om, at grænsen mellem de levendes og de dødes verden var åben — man klædte sig ud for at falde i med ånderne. |
| “Trick or treat” | Føres tilbage til middelalderens skik, hvor fattige gik fra dør til dør og tilbød at bede for afdøde mod en såkaldt sjælekage. |
| Græskarlygten | Oprindeligt en roelygte. Irske og skotske indvandrere skiftede til græskar i USA, fordi de var lettere at udhule og i sæson netop omkring 31. oktober. |
| Den amerikanske udgave | Formet af irske og skotske indvandrere i 1800-tallet. Amerikanerne har fejret halloween som vi kender den i omkring 150 år. |
To danske paralleller: vi har kendt til roelygter siden 1800-tallet, hvilket sandsynligvis har gjort græskarlygten lettere at tage til sig. Og skikken med at gå fra dør til dør udklædt kender vi fra fastelavn — den danske rasletradition ligner trick or treat mere, end mange tænker over.
Samhain var det keltiske nytår, som faldt mellem den 31. oktober og 1. november. Det markerede sommerens og høstens afslutning og vinterens begyndelse. Kelterne bredte sig i Europa i 1. årtusinde f.Kr., og forskellige variationer af festen blev fejret omkring 1. november.
I den britiske folketro blev natten betragtet som en særlig overgangsperiode, hvor de afdøde kortvarigt kunne besøge de levendes verden.
Kirken overtog datoen. Da kristendommen blev indført på de britiske øer, søgte den katolske kirke i 800-tallet at erstatte samhain med en fællesfejring af alle helgener. All Hallows’ Eve — aftenen før allehelgensdag — blev over tid trukket sammen til halloween.
Amerika kom senere. Traditionerne flyttede med irske og skotske indvandrere til USA i 1800-tallet. Amerikanerne har fejret halloween, som vi kender den i dag, i omkring 150 år.
Og græskarret er en amerikansk tilpasning. Oprindeligt brugte man roelygter. I USA skiftede man til græskar, fordi de var lettere at udhule og i sæson netop omkring den 31. oktober.
Halloween i Danmark
Halloween er vokset markant herhjemme siden slutningen af 1990’erne, og det er i dag en fast del af efterårsferien for mange børnefamilier.
Et par danske forbindelser er værd at kende:
Roelygter kender vi allerede. Skikken med at skære lygter af roer har eksisteret i Danmark siden 1800-tallet. Det har sandsynligvis gjort det lettere at tage græskarlygten til sig.
Fastelavn ligner mere, end man tror. Den danske rasletradition, hvor udklædte børn går fra dør til dør, er strukturelt det samme som trick or treat. Forskellen er årstiden og temaet.
Der er ingen særlige madtraditioner knyttet til hverken halloween eller allehelgen i Danmark — i modsætning til for eksempel Día de Muertos i Mexico, hvor man spiser pan de muerto.
Praktiske råd til aftenen
Nogle ting, der er værd at have styr på, hvis I fejrer det med børn:
Aftal ruten på forhånd, og gå med de mindste. Det er mørkt, og der er trafik.
Reflekser på kostumet. Sorte kapper og mørke kostumer er svære at se i lygtelyset fra en bil.
Aftal med naboerne. Flere steder i Danmark er der en uformel norm om, at man kun ringer på, hvor der står græskar eller er pyntet op. Det gør det lettere for alle.
Vær opmærksom på allergier, hvis I deler slik ud — nødder er det hyppigste.
Om kostumer og masker: tjek, at der er frit udsyn, og at masken ikke sidder for stramt. Ansigtsmaling og legetøj skal være CE-mærket, hvis det sælges til børn.
Om lys i græskarret: LED-lys er et sikrere valg end levende lys, særligt hvis lygten står udenfor eller tæt på noget brændbart.
Aktiviteter i efterårsferien
Efterårsferien og Halloween falder sammen, og mange museer, dyreparker og attraktioner har særlige arrangementer i den uge.
Hvad der typisk findes:
- Museer og historiske steder med gåde- og skattejagtsforløb for børn
- Dyreparker med græskarudskæring og aktiviteter omkring dyrene
- Forlystelsesparker med Halloween-temaer, hvor nogle er tilrettelagt for små børn og andre er egentlige gyseroplevelser
- Frilandsmuseer med efterårsaktiviteter som at grave kartofler op, dyppe lys og lave roelygter
Tjek datoerne og aldersanbefalingerne direkte hos stedet. Arrangementer, åbningstider og priser ændrer sig fra år til år, og nogle af de mere uhyggelige oplevelser har en nedre aldersgrænse.
Om roelygter: flere frilandsmuseer laver dem med børn, og det er den oprindelige version af græskarlygten. Det er en fin måde at koble den moderne fejring til den ældre tradition.
Vil I hellere blive hjemme, har vi samlet forslag til spilleaftener i artiklen om familiehygge.
Kilder
- Lex.dk – Halloween: oprindelse, samhain og forholdet til allehelgensdag
- Faktalink – Halloween: fra keltisk tradition til dansk fejring
- Religion.dk – Hvad er allehelgen og halloween? Om flytningen i 1770
- Moesgaard Museum – Halloweens oprindelse og samhain
- Historienet – Om sjælekager, roelygter og samhain
- Folkekirken.dk – om allehelgen i den danske folkekirke
- Sikkerhedsstyrelsen – regler for legetøj og produktsikkerhed
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår er det Halloween?
Den 31. oktober hvert år. Datoen er fast.
Hvorfor netop den 31. oktober?
Fordi datoen stammer fra samhain, det keltiske nytår, der faldt mellem den 31. oktober og 1. november. Kirken lagde senere allehelgensdag den 1. november, og aftenen før blev til All Hallows’ Eve — halloween.
Er Halloween og allehelgen det samme dag i Danmark?
Nej. Halloween er den 31. oktober, mens allehelgen i den danske folkekirke ligger den første søndag i november. Den blev flyttet i 1770.
Hvor gammel er traditionen?
Selve datoen og festen går tilbage til det keltiske samhain, som blev fejret allerede i 1. årtusinde f.Kr. Den amerikanske udgave, vi kender i dag, er omkring 150 år gammel.
Hvorfor skærer man græskar?
Oprindeligt brugte man roelygter. Irske og skotske indvandrere i USA skiftede til græskar i 1800-tallet, fordi de var lettere at udhule og i sæson omkring den 31. oktober.
Hvor kommer “trick or treat” fra?
Skikken føres tilbage til middelalderen, hvor fattige gik fra dør til dør og tilbød at bede for afdøde mod en såkaldt sjælekage.
Hvornår kom Halloween til Danmark?
Traditionen er vokset markant siden slutningen af 1990’erne. Roelygter har vi dog kendt til siden 1800-tallet, og fastelavnens rasletradition minder strukturelt om trick or treat.
Denne artikel er informativ og faktabaseret og bygger på Lex.dk, Faktalink, Moesgaard Museum og andre offentligt tilgængelige kilder om halloweens historie. Historiske dateringer af førkristne traditioner er behæftet med usikkerhed, da de tidligste keltiske myter først blev nedskrevet i middelalderen. Datoen for allehelgen i den danske folkekirke er den første søndag i november og varierer derfor fra år til år — tjek den aktuelle dato hos Folkekirken. Arrangementer, åbningstider, priser og aldersanbefalinger for efterårsferieaktiviteter ændrer sig fra år til år og bør bekræftes direkte hos det enkelte sted. Artiklen anbefaler ingen bestemte attraktioner, butikker eller produkter. Ved køb af kostumer, masker og ansigtsmaling til børn bør du sikre dig, at produkterne er CE-mærkede — se Sikkerhedsstyrelsen. Brug LED-lys frem for levende lys i græskarlygter, særligt udendørs og nær brændbare materialer.
