Maskinforordningen 2027: Hvad ændrer sig for danske virksomheder?

Den 20. januar 2027 træder EU’s nye maskinforordning i anvendelse. Samme dato ophæves maskindirektivet fra 2006, som har været grundlaget for CE-mærkning af maskiner i to årtier.
For danske fabrikanter, importører og distributører af maskiner betyder det, at kravene til dokumentation, risikovurdering og overensstemmelse skal være tilpasset inden da.
Denne artikel giver et overblik over datoerne, overgangsreglerne og de væsentligste ændringer.
Datoerne og overgangsreglerne
Maskinforordningen: datoer og overgangsregler
Forordning (EU) 2023/1230 erstatter maskindirektivet 2006/42/EF.
| Forhold | Hvad der gælder |
|---|---|
| Vedtaget | 14. juni 2023 af Europa-Parlamentet og Rådet |
| Anvendes fra | 20. januar 2027. Samme dato ophæves maskindirektivet |
| Forordning, ikke direktiv | Gælder direkte i alle EU-lande uden national gennemførelse. En dansk bekendtgørelse supplerer med sprogkrav, strafbestemmelser og udpegning af bemyndigede organer |
| Maskiner bragt i omsætning før | Kan fortsat sælges og tages i brug efter januar 2027 |
| EF-typeafprøvningsattester | Forbliver gyldige, indtil de udløber |
| Omfattede produkter | Maskiner, udskifteligt udstyr, sikkerhedskomponenter (også software), løftetilbehør, kæder, tove, tekstilbånd, aftagelige kraftoverføringsaksler og delmaskiner |
Gengivelsen er forenklet. Den bindende tekst er forordning (EU) 2023/1230, som findes på alle officielle EU-sprog via EUR-Lex. Sikkerhedsstyrelsen er den danske myndighed på området.
Hvorfor en forordning i stedet for et direktiv? Et direktiv skal omsættes til national lovgivning i hvert medlemsland, hvilket kan give forskelle fra land til land. En forordning gælder direkte i alle EU-lande uden national gennemførelse.
Der kommer dog en supplerende dansk bekendtgørelse, som fastlægger sprogkrav til brugsanvisninger, nationale strafbestemmelser og krav til udpegning af bemyndigede organer. Tilsvarende bekendtgørelser findes i de øvrige EU-lande.
Om overgangen: maskiner, der lovligt er bragt i omsætning inden 20. januar 2027, kan fortsat sælges og tages i brug efter datoen. EF-typeafprøvningsattester efter maskindirektivet forbliver gyldige, indtil de udløber.
Hvad ændrer sig?
De væsentligste ændringer
Hvad maskinforordningen ændrer i forhold til maskindirektivet fra 2006.
| Ny teknologi er med | Reglerne tilpasses selvudviklende adfærd, maskinlæring, cybersikkerhed og autonome førerløse maskiner. |
| “Væsentlig ændring” defineres | Det præciseres, hvornår en ombygning udløser krav om ny CE-mærkning — en hyppig tvivl i praksis. |
| Skærpet tredjepartskontrol | Obligatorisk tredjepartskontrol for seks maskintyper. For 19 andre kategorier gælder kravet, hvis maskinen ikke er fremstillet efter en relevant harmoniseret standard. |
| Digital dokumentation | Der åbnes for elektronisk brugsanvisning og teknisk dossier, med nationale sprogkrav. |
| Skærpede krav til delmaskiner | Delmaskiner er næsten færdige maskiner uden selvstændig anvendelse — kravene til dem strammes. |
| Løftemaskiner | Skærpede krav til EU-overensstemmelseserklæringen for fast installerede løftemaskiner. |
| Roller præciseres | Ansvaret for fabrikanter, importører og distributører defineres tydeligere end i direktivet. |
Er I i tvivl om, hvad der gælder for jeres konkrete produkter, er Sikkerhedsstyrelsen indgangen — eller en rådgiver med speciale i CE-mærkning.
To ændringer er værd at fremhæve, fordi de har praktisk betydning for mange virksomheder.
Definitionen af “væsentlig ændring”
Det har længe været et tvivlsspørgsmål i praksis: hvornår er en ombygning så omfattende, at maskinen skal CE-mærkes på ny?
Maskinforordningen præciserer, hvad en væsentlig ændring er, og hvornår kravet om ny CE-mærkning udløses. Det har betydning for virksomheder, der ombygger, opgraderer eller integrerer eksisterende maskiner i nye anlæg.
Ny teknologi
Maskindirektivet er fra 2006 og blev skrevet før den nuværende udbredelse af software i maskinsikkerhed, maskinlæring og autonome systemer.
Forordningen tilpasser reglerne til blandt andet selvudviklende adfærd, maskinlæring, cybersikkerhed og autonome førerløse maskiner. Sikkerhedskomponenter omfatter nu udtrykkeligt også sikkerhedssoftware.
Hvad er CE-mærkning egentlig?
For at holde begreberne adskilt:
CE-mærkning er ikke et kvalitetsstempel. Det er fabrikantens egen erklæring om, at produktet overholder alle gældende EU-krav for produkttypen.
Overensstemmelseserklæringen er det dokument, hvor fabrikanten erklærer, hvilke regler produktet er i overensstemmelse med.
Det tekniske dossier er den dokumentation, der ligger bag — konstruktionstegninger, risikovurdering, testresultater og anvendte standarder.
Harmoniserede standarder er tekniske standarder, hvis anvendelse giver formodning om overensstemmelse med reglerne. Bruger man dem ikke, skal overensstemmelsen dokumenteres på anden vis — og for en række maskinkategorier udløser det krav om tredjepartskontrol.
Bemyndigede organer er de virksomheder, der er udpeget til at foretage den tredjepartskontrol.
For maskiner gælder typisk flere regelsæt samtidig — ud over maskinreglerne også EMC-direktivet og RoHS-direktivet, og har produktet radioteknologi som wi-fi, tillige radioudstyrsdirektivet.
Test og dokumentation i praksis
Risikovurdering og afprøvning er en del af det grundlag, CE-mærkningen hviler på. Hvad det konkret kræver, afhænger fuldstændig af maskintypen, dens anvendelse og de standarder, der er relevante for den.
Nogle generelle forhold:
Testen skal afspejle faktisk brug. En afprøvning under forhold, der ikke ligner maskinens reelle driftsforhold, dokumenterer ikke det, den skal.
Dokumentationen skal kunne fremvises. Det tekniske dossier skal kunne stilles til rådighed for myndighederne.
Akkrediteret test kan være et krav eller et valg. For nogle maskintyper er tredjepartskontrol obligatorisk. For andre er det en måde at underbygge dokumentationen på.
Kompetencen kan være intern eller ekstern. Mange virksomheder løser opgaven med egne ingeniører, andre køber rådgivning ind. Hvad der giver mening, afhænger af maskinparkens kompleksitet og af, hvor ofte opgaven opstår.
Denne artikel anbefaler ikke bestemte leverandører. Er I i tvivl om, hvad der gælder for jeres produkter, er Sikkerhedsstyrelsen den danske myndighed på området.
Maskiner i drift: et andet regelsæt
Det er værd at holde to ting adskilt, fordi de ofte blandes sammen:
Maskinreglerne handler om produktet — hvordan maskiner konstrueres, fremstilles og bringes i omsætning. Sikkerhedsstyrelsen er myndighed.
Arbejdsmiljøreglerne handler om anvendelsen — hvordan maskiner bruges sikkert på arbejdspladsen. Arbejdstilsynet er myndighed.
Bruger I maskiner i produktionen, skal de indgå i virksomhedens arbejdspladsvurdering. APV er lovpligtig for alle virksomheder med ansatte, skal omfatte både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og skal gennemføres ved ændringer i arbejdet samt som minimum hvert tredje år.
Vi har gennemgået kravene i artiklen om, hvordan du skaber en god arbejdsplads. Flere artikler om erhvervsemner finder du under Professionel.
Kilder
- Sikkerhedsstyrelsen – Regler for maskiner gældende fra 20. januar 2027
- Sikkerhedsstyrelsen – Væsentlige ændringer i forhold til maskindirektivet (webinarmateriale)
- G3 – Maskinforordningen: omfattede produkter og overgangsregler
- Conformitech – Maskinforordningen (EU) 2023/1230: baggrund og anvendelsesområde
- Pilz – Machinery Regulation: ændringer i bilag og tredjepartskontrol
- FORCE Technology – Maskinsikkerhed, akkrediteret test og CE-mærkning
- Arbejdstilsynet – Krav til arbejdspladsvurderingen (APV)
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår træder maskinforordningen i kraft?
Forordning (EU) 2023/1230 blev vedtaget 14. juni 2023 og anvendes fra 20. januar 2027. Samme dato ophæves maskindirektivet 2006/42/EF.
Hvad sker der med maskiner, vi allerede har solgt?
Maskiner, der lovligt er bragt i omsætning inden 20. januar 2027, kan fortsat sælges og tages i brug efter datoen. EF-typeafprøvningsattester efter maskindirektivet er gyldige, indtil de udløber.
Hvad er forskellen på et direktiv og en forordning?
Et direktiv skal omsættes til national lovgivning i hvert medlemsland. En forordning gælder direkte i alle EU-lande. En supplerende dansk bekendtgørelse fastlægger dog sprogkrav, strafbestemmelser og udpegning af bemyndigede organer.
Hvilke produkter er omfattet?
Maskiner, udskifteligt udstyr, sikkerhedskomponenter — herunder sikkerhedssoftware — løftetilbehør, kæder, tove og tekstilbånd, aftagelige mekaniske kraftoverføringsaksler samt delmaskiner. Visse produkter er undtaget.
Hvornår skal en ombygget maskine CE-mærkes på ny?
Maskinforordningen præciserer, hvad en væsentlig ændring er, og hvornår der er krav om ny CE-mærkning. Det har været et tvivlsspørgsmål under det hidtidige direktiv.
Er CE-mærkning et kvalitetsstempel?
Nej. Det er fabrikantens egen erklæring om, at produktet overholder de gældende EU-krav. Dokumentationen bag skal kunne fremvises for myndighederne.
Hvor får vi vejledning?
Sikkerhedsstyrelsen er den danske myndighed for maskinreglerne. Arbejdstilsynet er myndighed for arbejdsmiljøet omkring maskiner i drift.
Denne artikel er informativ og faktabaseret og gengiver oplysninger fra Sikkerhedsstyrelsen og andre offentligt tilgængelige kilder om forordning (EU) 2023/1230. Gengivelsen er forenklet og udgør ikke juridisk eller teknisk rådgivning. Den bindende tekst er forordningen selv, som findes på alle officielle EU-sprog via EUR-Lex, sammen med den supplerende danske bekendtgørelse. Hvilke krav der gælder for et konkret produkt afhænger af produkttype, anvendelse og relevante harmoniserede standarder, og der kan gælde flere regelsæt samtidig. Reglerne kan ændre sig. Kontakt Sikkerhedsstyrelsen eller en rådgiver med speciale i CE-mærkning for vejledning i jeres situation, og se Arbejdstilsynet for regler om maskiner i drift. Artiklen anbefaler ingen leverandører, rådgivere eller bemyndigede organer.


