Sådan får du motion ind i en travl hverdag

Vi har hørt visen før, som nærmest kører på repeat for tiden. Motion er vigtigt for vores krop og for vores sundhed. Selvom vi hører det om og om igen fra alverdens sundhedseksperter, kan det stadig være svært at få tid til i en travl hverdag. Hverdagen går hurtigt op i madpakker, aftensmad og arbejde. Det kan være svært at få prioriteret motionen i hverdagen, når der er rigtig mange andre ting, der fylder. Vi giver her nogle gode råd, hvordan du får mere motion ind i din hverdag.

Alt tæller på den lange baner

Vi danskere bruger mere og mere tid på vores arbejde. Karrieren fylder for nogen rigtig meget, og mange af døgnets timer bruges på kontoret. Når man endelig kommer hjem, er det højest sandsynligt ikke motionstøjet, der frister allermest. Her er det vigtigt at tænke på, at man i løbet af en lang dag kan gøre flere bevidste valg, der giver lidt ekstra motion. På den lange baner kan det blive til mere, end man lige tror.

Det råd, du får nu, er og bliver en kæmpe kliche. Ikke desto mindre virker det faktisk. Her kommer det. Tag trappen i stedet for elevatoren. Du har sikkert hørt det før, men det kan faktisk gøre en stor forskel, da det er en rigtig god måde at få bevæget dig lidt på. Har du mange trapper på dit arbejde, er det bare med at få taget dem og springe elevatoren over. Har du fået pulsen lidt op, kan du være sikker på, det giver noget på motionskontoen.

En anden ting, du kan gøre i løbet af en arbejdsdag, er at stå op en gang imellem. Man kan hurtigt blive tung og stiv i kroppen, hvis man sidder ned en hel dag. Stå op en gang imellem for at få lidt gang i kroppen. Det giver også lidt motion.

Gør det nemt for dig selv

Motion skal være nemt at gå til. Dette gælder især, hvis man har en travl hverdag. Du skal derfor sørge for at gøre det så nemt for dig selv at få dyrket motion. Vil du gerne spare transporttid, kan du droppe motionscenteret og i stedet få lavet motion hjemme på stuegulvet. Find inspiration til hjemmetræningsudstyr her. Der findes mange forskellige måder at træne på derhjemme. Find den måde, der passer dig bedst, og det du synes, der er sjovest. Det gør det mere overskueligt at komme i gang med. Læg træningstøjet og udstyret frem om morgen. På den måde er det hele klar til dig, når du kommer hjem fra arbejde.

Lav en aftale, du ikke kan løbe fra

En måde at tvinge sig selv afsted på er ved at lave en aftale, der er svær at komme ud af igen. Det kan fx være at melde sig på et træningshold i fitnesscenteret. Når du har tilmeldt dig, forventer de, at du kommer. Det er derfor svært at komme ud af i sidste øjeblik.

Det kan også være en god idé at lave en aftale med en ven eller veninde om, at I skal træne sammen. Det kan være en gå-, løbe- eller cykeltur, eller hvad I lige har lyst til. Selve valget af aktiviteten er ikke så vigtigt. Det, der kan gøre en stor forskel i forhold til, at du kommer af sted, er, at du har lavet en aftale. Du får pludselig en forpligtelse over for en anden. Det er en rigtig god måde at få tvunget dig selv ud at få noget motion.

 

You may also like...