Parken: Historien om Danmarks nationalstadion

Danmarks nationalstadion på Østerbro har eksisteret i over 115 år, men det stadion, der står i dag, er ikke det samme, som blev indviet i 1911.

Mellem de to ligger en historie om tribuner, der voksede i takt med publikums interesse, en nedrivning, hvor kun én tribune overlevede, og et tag, der gjorde et fodboldstadion til Europas største indendørs arena.

Denne artikel gennemgår forløbet med verificerede tal, forklarer, hvordan et stadion er bygget op, og retter et par udbredte misforståelser undervejs.

Hvad består et stadion af?

Et stadion er grundlæggende en bane omgivet af tribuner. Men begreberne omkring det er flere, end mange tror.

Det bærende princip i tribunebyggeri er sigtelinjen. Tribunerne stiger trinvist, så tilskuerne på rækken bagved kan se over dem foran. Hvor meget hvert trin skal stige, afhænger af afstanden til banen — jo tættere på, jo stejlere.

Det er samtidig en historisk detalje ved Idrætsparken. Trinnene på “den billige langside” med ståpladser havde ekstra højde, netop fordi mange tilskuere i begyndelsen af 1900-tallet gik med høj hat, som fyldte i synsfeltet.

En præcisering af et udbredt indtryk: Ikke alle stadioner kan bygges om til andre sportsgrene. Kombinerede anlæg med løbebane omkring banen er indrettet til flere idrætsgrene, mens moderne, dedikerede fodboldstadioner er bygget med tribunerne så tæt på banen som muligt — netop fordi det giver en bedre oplevelse. Parken hører til den sidste kategori.

Fra Idrætspark til Parken

1911: begyndelsen

Den 7. marts 1911 besluttede Københavns Borgerrepræsentation formelt at etablere Københavns Idrætspark som selvejende institution. Beslutningen kom efter flere års arbejde fra idrættens organisationer, der ønskede bedre faciliteter til de idrætsgrene, som vandt frem i slutningen af 1800-tallet.

Selve fodboldbanen blev indviet 25. maj 1911 med en kamp mellem et udvalgt københavnsk hold og engelske Wednesday Football Club, senere kendt som Sheffield Wednesday. Kampen endte 3-2 til englænderne.

Anlægget var langt mere end en fodboldbane. Københavns Idrætspark omfattede blandt andet klubhus, atletik- og hockeybaner samt indendørsfaciliteter til gymnastik, brydning, boksning og dans.

Den første bygning var den centrale tribune ved fodboldbanen med omkring 700 siddepladser.

Væksten frem mod 1950’erne

Tribunerne blev udbygget gradvist, i takt med at interessen for landskampe og kampe mod stærke britiske klubber voksede.

I 1935 kom B93-langsiden — “den billige langside” med næsten kun ståpladser — hvilket bragte kapaciteten op omkring 36.000. I 1936 blev der sat nordisk tilskuerrekord ved en kamp mellem Danmark og Sverige.

Den store udvidelse kom i midten af 1950’erne med opførelsen af en ny hovedtribune, “den dyre langside”, indviet i 1955-56. Den var på det tidspunkt Europas højeste, og den samlede kapacitet steg til omkring 51.000.

Tilskuerrekorden for en landskamp stammer fra 1961, hvor 52.486 så Danmark tabe 1-2 til Sverige.

1990-92: nedrivning og genopbygning

I slutningen af 1980’erne blev det besluttet at gennemføre en gennemgribende modernisering. Anlægget havde reelt stået uændret siden midten af 1950’erne.

Nedrivningen begyndte i november 1990. Tre ud af fire tribuner blev fjernet, og banen blev vendt 90 grader. Den eneste del, der overlevede, var hovedtribunen fra 1956 — som dermed gik fra at være “den dyre langside” til at være endetribune.

Det nye stadion blev indviet 1. september 1992 under navnet Parken, som Københavns Idrætspark altid havde heddet i folkemunde. Det blev bygget af forsikringsselskabet Baltica og havde oprindeligt en maksimal kapacitet på 41.641 tilskuere.

Bemærk her, hvad der ofte misforstås: kapaciteten faldt, fordi ståpladser blev til siddepladser, og fordi sikkerhedskravene blev skærpet — blandt andet med kun 3.600 sæder for hver udgang.

Samme år blev F.C. København stiftet af KB og B1903 og fik hjemmebane i Parken. F.C. København købte selv stadionet i 1998.

2001: taget

I 2001 blev der monteret et rullende tag på cirka 13.000 kvadratmeter. Konstruktionen består af 13 store ståldragere, der kører på skinner langs hovedtribunerne, så taget kan køres til og fra på relativt kort tid.

Det første arrangement under taget var Eurovision Song Contest, hvor Danmark var værtsland. Med taget lukket er Parken Europas største indendørs arena.

2007-2009 og navnene

I 2007 blev den sidste gamle tribune fra 1956 revet ned. I 2009 stod en ny endetribune klar med teleskoptribune, VIP-faciliteter og kontorer. Efter den ombygning ligger kapaciteten omkring 38.000 til fodbold og op mod 50.000 til koncerter, hvor banen bruges til ståpladser.

Om navnet: i 2014 solgte F.C. København navnerettighederne til Telia, og stadionet hed i perioden 2014-2020 officielt Telia Parken. Fra september 2020 hedder det igen blot Parken.

Rekorderne

Fodboldrekorderne kan ikke slås med den nuværende kapacitet. Det er en generel udvikling i europæisk stadionbyggeri: moderne stadioner har færre pladser end deres forgængere, fordi ståpladser er erstattet af siddepladser, og fordi sikkerhedskrav og komfort fylder mere.

Hvorfor ser stadioner ud, som de gør?

Tre forhold har formet udviklingen:

Sikkerhed. Katastrofer på europæiske stadioner i 1980’erne førte til markant skærpede krav til flugtveje, sektionsinddeling og adskillelse af tilskuergrupper. Det er hovedårsagen til, at kapaciteterne faldt.

Komfort. Siddepladser fylder mere end ståpladser. Overdækning, bedre sigtelinjer og faciliteter har alle kostet plads.

Flerbrug. Et stadion, der kun bruges til fodboldkampe, står tomt det meste af året. Derfor er tag, teleskoptribuner og fleksible løsninger blevet standard — det gør koncerter og andre arrangementer mulige.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår blev Parken bygget?
Det nuværende stadion blev opført 1990-1992 og indviet 1. september 1992. Historien går dog tilbage til 1911, hvor Københavns Idrætspark blev etableret og fodboldbanen indviet 25. maj.

Hedder stadionet Telia Parken eller Parken?
Parken. Navnesponsoratet med Telia gjaldt i perioden 2014-2020, og fra september 2020 hedder stadionet igen blot Parken.

Hvad er kapaciteten i Parken?
Omkring 38.000 tilskuere til fodboldkampe. Til koncerter kan tallet nå op mod 50.000, når banen tages i brug til ståpladser.

Hvad er tilskuerrekorden?
Til en landskamp 52.486 i 1961 mod Sverige, sat i det gamle Idrætsparken. Til en klubkamp 43.300 i 1964. Rekorderne kan ikke slås med den nuværende kapacitet.

Blev hele det gamle stadion revet ned?
Næsten. Ved ombygningen 1990-92 blev tre ud af fire tribuner fjernet, og banen blev vendt 90 grader. Kun hovedtribunen fra 1956 blev bevaret — den blev senere revet ned i 2007.

Hvorfor har Parken et tag?
Taget på cirka 13.000 kvadratmeter blev monteret i 2001, så stadionet kunne bruges til koncerter og andre arrangementer uanset vejret. Det kører på skinner og kan køres til og fra.

Hvor stor er banen?
105 × 68 meter, hvilket er standardmålet for internationale kampe. Underlaget er i dag hybridgræs — naturgræs forstærket med syntetiske fibre.

Denne artikel er informativ og faktabaseret og bygger på oplysninger fra stadionets egne historiske sider, F.C. København, Lex.dk og andre offentligt tilgængelige kilder. Kapacitetstal varierer mellem kilder, blandt andet fordi de opgøres forskelligt til fodbold og koncerter og er ændret ved flere ombygninger — de angivne tal er de bedst dokumenterede. Historiske tilskuertal fra før moderne registrering er behæftet med usikkerhed. Artiklen anbefaler ingen produkter, leverandører eller arrangementer. Aktuelle oplysninger om kapacitet, arrangementer og billetter bør indhentes direkte hos stadionet.